feb
11
2008
2

Hundevaskeri

Børn og hundehvalpe får mange ”gode” ideer sammen, især Alexander og Tarquin, og jeg er nødt til at holde et vågent øje med dem begge. I dag gik det midlertidig anderledes, jeg er meget snottet og sover derfor ikke så godt om natten, derfor havde jeg smidt mig i sofaen, mens Alexander var på toilettet og i den tro at begge hunde, Tarquin især, sov i køkkenet. Jeg må have blundet lidt, og efter 10 minutter med totalt ro, hvilket som regel betyder ulykker. Jeg gik ud på badeværelset, for at se, hvordan det gik med Alexanders toiletbesøg, kun for at opdage, at han ikke havde været på toilet i normal forstand, men havde startet et hundevaskeri – Tarquin var drivvåd og det samme var Alexander. Alexander havde hevet vasketøjet frem, og var i gang med at tørre gulv og hund, med alt fra beskidte cowboybukser til brugte sokker, der var vand overalt. Ved forespørgelse, om deres foretagende, var svaret ”vi faldt!” Den godtog jeg nu ikke, og Alexander måtte gå til bekendelse, de havde leget ”en lille smule” med bruseren, og var blevet lidt våde, men nu var der næsten ryddet op – lige bortset fra den sø med vand Tarquin hyggede sig med at drikke af, og de mange bunker beskidt tøj, der nu var drivvådt og både et barn og en hund der dryppede, fire toiletruller der var splittet ad og lå over hele gulvet i dynger, de var blevet brugt til det værste vand, ifølge Alexander, og Tarquin havde hjulpet, så Alexander synes, Tarquin var rigtig dygtig. En dyb indånding senere og en halv times oprydning og gulvaftørring senere, er badeværelset begyndt at ligne sig selv igen. Læresætningen må her være, ”du skal ikke tro, du skal vide”, i al fald når det gælder børn og hundes gøren og laden. Men det var nok en meget sjov leg, for dem begge, nu sover Tarquin i al fald (det er kontrolleret) og Alexander er faldet til ro med papir og tusser.

Written by Bo in: Hundene | Tags:, ,
feb
09
2008
2

Sikke dejlig vejr det var i dag

Jeg fik lagt en række tagplader mere, imellem solstrejfene.

Written by Bo in: Renovationen af huset | Tags:, ,
feb
07
2008
2

Februar madplan

  1. Fredag Pita med tun
  2. Lørdag Bøffer
  3. Søndag Kinaruller med salat
  4. Mandag Torskerogn og råkost
  5. Tirsdag Klovnens gryderet
  6. Onsdag Hjemmelavet pizza
  7. Torsdag Ovnstegt hel kylling med chilli/hvidløg
  8. Fredag Burgere med flødeost og kartoffelfritter
  9. Lørdag Farsbrød med spinat og grønsager
  10. Søndag kalvefrikassé
  11. Mandag Kalkun Gordon Bleu
  12. Tirsdag Fiskefrikadeller med bagte rodfrugter
  13. Onsdag Kylligefiletter med broccolisalat
  14. Torsdag Taco
  15. Fredag Fyldte kalkunruller med parmaskinke
  16. Lørdag Ovnstegt hel kylling med chilli/hvidløg
  17. Søndag Ugens fisk med dampede grøntsager
  18. Mandag Kalkunbryst med persille
  19. Tirsdag Kinaruller med salat
  20. Onsdag Kartoffelfrikadeller med ost
  21. Torsdag Pita med tun
  22. Fredag Ungarsk kalkunfad med ris
  23. Lørdag Hjemmelavet pizza
  24. Søndag Kalkun Gordon Bleu
  25. Mandag Cheeseburgere med kartoffelfritter
  26. Tirsdag Kinesisk kylling i karry
  27. Onsdag Fiskefrikadeller med bagte rodfrugter
  28. Torsdag Burritos
  29. Fredag Vi spiser ude

Written by Dorte in: Vores liv | Tags:,
feb
03
2008
2

Mit første Hunde Skue

Så er vi kommet hjem fra hunde skuet i Tarm hallen, med Tarquin. Det var mit første skue, og jeg var både positivt og negativt overrasket. Mere om det senere.

Dagen startede kl. 05:00 hvor vi stod op, da vi skulle være i Tarm inden kl. 09:00, hvor skuet startede. Turen gik fint og vi kørte næsten direkte til Tarm, med en lille omvej over Holstebro. Vi mødtes med nogle af Tarquins søskende, som vi satte os sammen med. Vi fandt en plads på første parket ved ringen som vi havde fået at vide var den som baby klassen skulle gå i. Efter indskrivningen gik der laaang tid inden der skete noget. Tarquin morede sig fint med sine søskende og alle de andre hunde der var i hallen. Der skete først noget omkring kl. 10:30 hvor det heldigvis var baby klassen der skulle starte. Dorte gik i ringen med Tarquin og det gik fint, for jeg havde luret at hvis han fik et lyserødt bånd gik han videre til finalen. Tarquin gik videre, og så var der lidt mere ventetid.Thinking Umiddelbart var ventetiden ikke så gal som det måske lyder her, da vi fik sludret med ejerne af Tarquins søskende. Jeg syntes blot at det var lidt koldt i hallen, så det har nok farvet mit indtryk lidt. Det var lidt sjovt da en voksen golden retreiver bestemte sig for at den skulle stort, midt i at den var i ringen. Ejeren skyndte sig at få fat i en høm-høm pose og en klud for at klare det lille uheld.Så kom Tarquin i ringen igen og han klarede det flot og fik en 3. plads. Det hedder vist 3. vinder i den terminologi der bruges ved skuer. Efter det ville vi have lidt at spise, inden vi kørte ud til Tommy. Tommy er en af mine arbejds kolleger der bor lige uden for Tarm. Vi besluttede os for at tage noget mad fra cafeteriaet i hallen, men det var en stor fejltagelse. Jeg bestilte en baguette sandwich og Dorte ville have en fransk hotdog. Det tog de tre piger i cafeteriaet 45 min. at lave vores mad. Baring teeth Pigerne arbejdede nogenlunde så ineffektivt som det var menneskeligt muligt. Der var nok ca. 6-7 andre bestillinger i kø før vores, men det faldt dem ikke ind at tjekke, hvor mange af bestillingerne der var hot dogs og hvor mange der var baguettes, og så tø det nødvendige antal baguettes og hot dog brød op. Nææh nej, de hentede et eller to stykker brød af gangen og tog sig kun af den ordre.

Efter den skræmmende oplevelse hentede vi kage hos en bager og kørte ud til en af mine arbejdskolleger, som jeg ville benytte lejligheden til at besøge. Nu var vi jo kørt til Tarm og vi kommer ikke på de kanter så tit. Tommy havde besøg af en af sine studie kammerater så kagen forsvandt ret hurtigt, selvom Tommy, og Bo som studiekammeraten hed, lige havde spist en pizza hver. Tommy har en sort labrador retriever på lidt over et år, og Artu og Tarquin gik rigtigt til den. De hyggede sig som hunde nu gør, på den voldsomme måde. Efter et par kander kaffe, en rundvisning i Tommys hus og en del snak, vendte vi næsen hjemad. Vi var begge godt trætte, efter at have været oppe siden kl. 05:00, så vi måtte skiftes til at køre turen hjem.

Det havde alt i alt været en god dag, og jeg havde nydt at være sammen med Dorte på en måde som vi ikke så ofte har tid eller lejlighed til. Det er nok ikke sidste gang jeg tager med på skue.

Written by Bo in: Hundene | Tags:

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla

crystal