mar
22
2008
2

Så blev min mor 60

Så blev min mor 60, og hun goldt gilde i spejderhuset i Lemvig. Vi var lidt bange for at vi ikke kunne komme, da vejret ikke så helt lovende ud i går aftes. Det lod sig dog gøre at komme til Lemvig, selvom vejene indtil Skive ikke var for sjove at køre på. Vi var også så heldige at komme til at ligge bag hhv. en saltvogn og en sneskraber. Vi kom frem, dog lidt forsinket, lige i tid til at maden kom på bordet. Min søster og jeg havde skrevet en tale som vi ville holde. Jeg ville have øvet mig på talen i går, men det glemte jeg helt da vi fik gæster og der var x-factor i TV. Jeg stemte på Martin. Banana

Efter vi havde spist første ret var det tid til talen. Jeg var lidt nervøs for at stå foran ca. 50 mennesker, men jeg kendte de fleste ret godt, så det var faktisk ikke så slemt. Da jeg ikke havde øvet mig på talen måtte jeg støtte mig meget til det vi havde skrevet ned. Jeg syntes at jeg hele tiden stod med næsen i papiret, mens min søster ikke så på papiret én gang. Hun klarede det kanon flot. Mor blev glad og lidt rørt. Se talen her Talen

Min mor havde inviteret Dortes forældre Alex og Ane-Lise med til sin fødselsdag. Det var ret dejligt at have dem med til et familie arrangement i min familie. Så var de mennesker jeg holder mest af samlet på et sted. Jeg havde en fornemmelse af at de også hyggede sig til fødselsdagen. Ane-Lise sagde i hvert fald at hun havde mødt en masse nye mennesker, som hun havde talt med. Nu er Ane-Lise også en af den type mennesker man ikke kan lade være med at syntes om, og som er nem at tale med. Alex og Ane-Lise havde besluttet at de ville overnatte i Lemvig efter festen, så jeg kørte dem ned til deres hotel da det hele var ovre. Jeg vil tro at klokken var 21:00 inden vi fik vendt næsen hjemad igen. Havde lige en lille omvej på grund af en glemt dametaske og en lille tissetur, men så gik det ellers mod Veddum igen. Turen hjem forløb uden dramatik og Alexander valgte at ligge sig til at sove. Da vi kom hjem til hundene blev der stor gensynsglæde og postyr. Ikke uventet efter at de havde været alene det meste af dagen. Der var de forventede små uheld på gulvet, men det blev hurtigt ordnet. Alexander blev puttet i nattøj og i seng, og Dorte og jeg fulgt efter ikke længe efter. Alt i alt en god dag for os, og jeg håber også at min mor havde en god dag.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:,
mar
17
2008
2

Uventet besøg

I går var Alex og Ane-Lise på besøg til aftensmad. Alexander spurgte om han måtte komme med dem hjem og sove, hvilket han fik lov til. Dejligt at han nyder at være sammen med sin Mormor og Morfar så meget. Vi skulle hente ham igen i dag inden kl. 17:00 da Alexa og Ane-Lise skulle ud at spise, men det viste sig at vi sparede en tur til Århus i denne omgang. Mere om det senere da forklaringen kræver lidt forhistorie.

Roald og Maja havde fået tilbudt en bil af en af naboerne til Alex og Ane-Lise. Den ældre herre der ejede bilen havde ikke kørt i den igennem længere tid og havde besluttet sig til at sælge den. Alex og Ane-Lise vidste at Roald og Maja gik i bilkøbs tanker, og formidlede kontakten. Nu er Roald og Maja så blevet de glade ejere af en Mørkeblå Opel Corsa 1995. William har allerede døbt den frikadellen, da den som alt andet jo må have et navn.

Tilbage til historien, så ringede Maja for at høre om vi gav aftensmad i dag. Jeg fortalte at Alexander ikke var hjemme, men på besøg hos sin Mormor og Morfar og at vi skulle køre ned og hente ham om ikke alt for længe, så det ville nok være bedre at de kom en anden dag. Ikke 1 min. efter at vi havde sagt farvel, ringede Maja igen og tilbød at de kunne hente Alexander og give ham et lift hjem. Så pludselig slap vi for en tur til Århus og fik i samme omgang gæster til aften.

På projekt renovation, har vi ikke turdet gå videre med taget i et stykke tid, da vi skal til at lægge tag på kvisten. Vi er ret sikre på at når vi piller blikpladerne af kvisten vil vi finde huller i undertaget, så vi vil gerne have en vejrudsigt der ikke lover for megen nedbør i tilfælde af, at vi ikke kan nå at få det gamle tag af, lægter og klemlister på og eternittag på i løbet at en weekend. I stedet har jeg fået sat noget mere hegn op rundt om haven, så Dorte ikke skal helt til Veddum for at hente Jasmin, når hun får et flip. Tarquin er blevet ret sej til at høre efter hundefløjten, og kommer ret hurtigt tilbage når der fløjtes på ham, men det tager nok nogle år inden Jasmin fanger den.

Så er det mandag i morgen og en lille kort uge truer inden påskeferien. Vi skal til påskefrokost og min mor fylder rundt, så vi har nok at se til i påsken. Desuden skal vi også have to ekstra børn i et par dage. En af Dortes veninder skal flytte og mindre børn er sjældent en stor hjælp under en flytning, så vi leger lege onkel og tante i et par dage.

Written by Bo in: Renovationen af huset, Vores liv | Tags:
mar
16
2008
2

Bazar i Åbyhøj Sognegård

En lille, om end sen, opdatering.

Vi var er tur til bazar i åbyhøj sognegård i dag. Resten af den østjyske familie var der også. De havde som sædvanelig mange gamle, mystiske og sjove ting i bazaren. Alexander havde fået kr. 60.- i mønter i sin lille pung, som har straks gik i gang med at shoppe for, da vi ankom. Han fik faktisk shoppet en del for sine penge. Ret meget af det var julepynt, og han proklamerede at han ville hjem og pynte grantræerne der står i haven.

De sidste par år hvor vi har været til Bazar, har der altid været masser af lækker hjemmelavet mad, som især Roald og jeg har sat stor pris på og doneret ret store beløb for. I år var den kolde kartoffelsalat langt fra hjemmelavet, så det var lidt af en skuffelse. Damen der plejede at lave kartoffelsalaten kunne desværre ikke i år. Jeg håber at vi har mere held næste år.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:, ,

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla

crystal