jul
06
2008

Alexanders fødselsdag vel overstået.

Så er Alexanders fødselsdag overstået. Det har været lidt hårdt for hans mor og jeg, da vi har haft gæster tre dage i streg. Fredag var det børnehaven, lørdag var det venner og i dag, søndag har familien været her. Jeg tror også at Alexander er ved at være træt, for der var megen lidt brok over at skulle i seng her til aften. Han er som sædvanelig, blevet begavet til op over ørerne.

Han fik også prøvet den cykel han fik af farmor og farfar, med det resultat at han fik næsen i gruset. Han har dog ikke mistet modet og fortalte mig da han fik nattøj på at han kun havde fået tre plastre på. Så han er ikke helt afskrækket fra at lære at køre cykel uden støttehjul. Selvom jeg først har fødselsdag på Torsdag fik jeg også lidt gaver. Penge og en Makita bajonet sav. Lækkert. Se her  Makita Bajonet sav Nu glæder jeg mig ligefrem til at komme i gang med at bryde 1. salen ned. For at gøre weekenden helt perfekt gik vores fryser i stykker i går. Den har sagt nogle lidt sjove lyde gennem tiden, men den mente åbentbart at det var nu den ville stille træskoene. Jeg kan egentlig godt forstå den, da der har været ret så varmt de sidste par dage, og hvis den skal holde tingene kølet ned til -16-18 grader har den haft det lidt hårdt på det sidste. Dortes forældre overraskede os ved at komme med en ny fryser til os i dag. Det bliver så en tidlig bryllupsgave, men det gør ikke spor. Hellere få noget man har brug for, når man har brug for det, end få noget man ikke har brug for. Nok for denne gang. Jeg er træt og vil lufte hundene og så i seng.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:,

Leave a Reply

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla