Hyltvej

Vores kære Fiat Punto er i dag afgået ved døden. Den har tjent os vel igennem 3 år og vi har haft mange gode oplevelser med den. Den nåede at køre 343.458 km. før den døde, og så var det ikke engang en mekanisk fejl der var årsagen. Dorte og jeg kørte galt i morges, på vej op til Sygehus Nord i Ålborg. Vi var på vej til scanning af vores baby. Ja, Dorte er gravid i 9. uge.

Vi kørte hjemmefra kl. 07:45 for at være i god tid til vores aftale kl. 09:00. Der er altid umådelig megen ventetid på gynækologisk afdeling, så vi havde taget bøger med for at fordrive tiden. Lidt uden for Korup er der et lidt skarpt sving som man skal ned på 60-70 km/t for at komme rundt i. Der har været noget reparation af asfalt i vores område på det sidste, og de havde også repareret en stribe asfalt langs rabatten på vejstykket i svinget. Da det havde småregnet tidligere var vejen lidt våd, og det var åbentbart nok til at puntoen mistede vejgrebet, med hjulparret nærmest rabatten, på vejen rundt i svinget. Bilen skred ud og da der kom en modkørende var jeg nødt til at rette op lidt kraftigt. Det forårsagede så at bilen kom i slinger. Jeg forsøgte at få den på ret køl igen og holde den på vejen, men det lykedes desværre ikke. Bilen kom ud i rabatten med højre forhjul, hvilket fik bagenden til at komme rundt. Så vi endte med at kure ind på raps marken sidelæns og med næsen imod kørselsretningen. Til slut rullede den rundt på taget og gjorde holdt. Vi hang begge med hovdet nedaf i sikerhedsselerne. Jeg kan huske at jeg undrede mig over hvad jorden lavede så tæt på forruden, og hvem der havde lavet alt det rod på taget. Så sikrede jeg mig at vi begge var okay. Dorte kunne selv komme fri af sikerhedsselen, jeg var ikke så heldig og sad fast. Jeg kunne dog åbne døren så Dorte kunne kravle ud under mig. Her kommer passagererne fra de andre biler mig så til hjælp med en kniv. Jeg kan huske at den ene var en taxa chauffør. Han fik ringet til 112 og bestilt en ambulance. Underligt nok er jeg helt klar i hovedet og kan huske det hele klart. Dorte bryder her sammen af chokket, så jeg får ikke tid til at tænke nærmere over situationen, da jeg skal tage mig af hende. Det føles som lang tid inden ambulancen kommer, men der er vel højest gået 10 min. Da den ankommer bliver vi begge undersøgt for skader og især piskesmæld. Ingen af os har tilsyneladende nogen skader, men Dorte er ret så rystet og trækker vejret i korte stød. Jeg kan mærke at hun ryster når jeg holder om hende. Dorte kommer på båren ind i ambulancen og jeg får at vide at jeg skal sidde foran, da der ikke er megen plads bagi. Vi kører mod Ålborg skadestue uden sirener. På vejen mod Ålborg kan Dorte ikke få styr på sin vejrtrækning hvilket resulterer i at hun får lavt blodtryk. Falckredderen der er omme bagi med Dorte, beder sin kollega stoppe og komme om og hjælpe ham, da Dorte skal udstyres med et oppusteligt tæppe om benene for at få blodtrykket op igen. Derudover får hun også lagt et saltvands drop. Dette er i og for sig ikke alarmerende, men ifølge proceduren skal vi nu køre med udrykning resten af vejen. Der går ikke længe efter at Dorte har fået drop og blevet lagt i lufttryks tæppet inden hun får normal vejrtrækning igen. Da vi ankommer til Ålborg Syd skadestuen bliver vi igen tjekket igennem, dog mest Dorte da hun er gravid. Da de har konstateret at hun er okay og at hun har en tid til scanning, beslutter de at vi skal sendes til Ålborg Nord Sygehus hvor hun skal scannes som planlagt. For en gang skyld kommer vi til næsten uden ventetid. Dejligt. Lægen finder meget hurtigt det lille hjerte på babyen, så vi kan ånde lettet op. Nu er alle individer der har været med i ulykken okay. Herefter går vi ned i gågaden og får noget at spise da vi begge er sultne. Vi når næsten ikke at spise færdig inden Jan kommer og henter os. Da vi blev kørt i taxa fra sygehus syd til sygehus nord fik vi arrangeret hjemtransport af Jan. Han havde heldigvis ferie og gad godt køre turen fra Århus til Ålborg for at hente os. Da vi kommer hjem får vi ringet rundt for at få hjælp til at få Puntoen hentet hjem igen. Betina og Claus er kommet hjem fra Århus og har luftet hundene for os, og Jacob kommer fra Als med Valter og Otto i Skodaen. Skodaen har anhængertræk og med Claus, Jacob og Jans hjælp får vi vendt Puntoen om på hjulene igen. Jacob har vist ikke haft kørekort i over en måned endnu og bliver nu sat til at trække en smadret bil. Han klarer det faktisk super godt selvom jeg to gange måtte stå på bremsen for ikke at ramme ham. Bremseforstærkeren i Puntoen virker jo ikke, så jeg må trykke hårdt for at få bremset bilen. Vi kommer dog godt hjem og den står nu ude på gårdspladsen. Dette var den sidste saga om Puntoen, som har tjent os så vel. Den bliver afleveret til skrothandleren en af dagene.

Her er et kort med hvor vi kørte galt samt et par billeder af bilen. Der er flere i galleriet.

og her er der to billeder. Se flere i galleriet.