Så er juleaften overstået, med god mad og gaver. Vi holdt som sædvanlig venne jul d. 23. med vennerne. Det var vældig hyggeligt og der var både flæskesteg, brune og hvide kartofler. Alt hvad der hører til. Og så kommer man jo i træning til julemiddagen d. 24.
Selv om vi er flyttet langt fra Århus syntes jeg at det er lækkert at vores venner stadig gider køre den lange tur. Jan kom og hjalp Dorte med maden og lavede risalamanden. Vi havde forberedt 7 liter risengrød aftenen før, så der var nok. Familien Lottrup Kristensen var lidt sløje, da de var i gang med en omgang mavesyge. Claus og Birgit lånte vores toilet mere end een gang den aften. Betina og ungerne lod til at være over det værste, så de var ikke berørt. En rigtig hyggelig aften.
Juleaften gik med at pynte de sidste gaver og ellers slappe af. Dorte var ret træt efter d.23. Da vi var kommet godt afsted mod Århus, kom vi i tanke om at vi havde glemt risalamanden. Pokkers. Vi havde ellers alle de gaver vi kunne stoppe ind i Polo’en med. Hjem igen, hente risalamanden og afsted igen. Hundene havde fået et stort tyggeben hver, og vi havde ryddet op og spærret af i underetagen. De var lidt mystificerede over at få så megen plads, og det hjalp ikke at vi kom tilbage kort efter, og kørte igen. Så kom vi endelig afsted og vi var i Århus lidt over kl. 18
Køreturen tog hårdt på Dorte, og hun kunne næsten ikke gå fra bilen og over til Roald og Maja’s hoveddør. Middagen og aftenen gik godt, og Alexander og William legede for en gang skyld fint sammen. Utroligt nok plagede ingen af de to om gaver under middagen. Jeg kan selv huske, at jeg ikke kunne vente til at middagen og dansen om træet blev overstået, da jeg var lille. Det var der intet af her. Så var det tid til gaver, og Liva fik så mange at hun næsten blev dækket helt til. Dorte’s onkel Ole faldt som sædvanlig i søvn. Efter at alle gaverne var pakket op og der var blevet sagt tak til giverne, var det tid til at komme hjem. Alexander faldt i søvn på vejen hjem i bilen.
Hundene havde ikke ødelagt noget synderligt da vi kom hjem. Der var røget en lyskæde til juletræet, men det er vist billigt sluppet. Jeg tror at det meste af tiden var gået med at gumle bideben og sove.
Alexander kastede op ca. kl. 03:00. Han fik ram på hele sengen. Dyne, pude, lagen, madras og en enkelt bamse. I vaskemaskinen med det og ungen i bad. Han var helt skeløjet af træthed og utrolig ulykkelig. Vi redte op til ham på sofaen hvor Dorte og Alexander så puttede. Der gik ikke længe før den var gal igen. Jeg har ikke tal på hvor mange gange han kastede op, men han var rigtig ked af det. Da maven var tømt var der ikke mere at kaste op af, og så gør det ondt. Alexander ytrede efter en opkast tur at hav ville bare dø. Når han siger sådan tror jeg på at det gør ondt. Dorte og jeg blev enige om at en af os hellere måtte gå i seng, så der var en der kunne tage over om morgenen. Jeg hoppede i seng, og Dorte vækkede mig så igen kl. 09:00 så jeg kunne overtage. I løbet af natten var Dorte også blevet syg, så jeg havde to patienter. Alexander var dog i bedring og kunne åbne sine resterende gaver i løbet af formiddagen. Nu er klokken snart 15:00 og han har holdt en ostemad nede i snart en time nu. Dorte er hårdt ramt og sengeliggende og der går nok nogle timer endnu, inden hun er i bedring. Vi tror at det var en skjult julegave fra familien Lottrup Kristensen, der har forårsaget nattens eventyr. Jeg har endnu ingen symptomer, udover det forventede, efter to dage med flæskesteg og sovs. Det er dog min egen skyld, da jeg kender effekten af den type mad på min mave.
Jeg vil bestræbe mig på, at lave en liste over de julegaver vi har fået senere. Fortsat god jul alle samen.
PS. Tarquin har lige kastet op. På den igen.
