Som mange måske ved venter vi vores andet barn. Dorte er sat til d.14. februar, men jeg tror ikke der går så længe. Hun er plaget meget af bækkenløsningen og kan næsten ikke bevæge sig rundt. Køre bil er især ubehageligt for hende da de små bump sætter rigtigt gang i pluk veerne. Det ville også være fint hvis den lille snart kom til verden, da Dorte ikke får sovet så meget på grund af smerterne. Hun skulle jo gerne have kræfter til selve fødslen.
Lidt om huset og renoveringen. Da det var relativt vindstille i dag, kravlede jeg på taget for at forsøge at få sat inddækningen omkring skorstenen. Det er sværere end som så. Det er ikke til at få blyerstatningen til at sidde fast længe nok til at fugningen tørrer. Jeg har nu valgt at bide i det sure æble, og benytte mig af at skruer til at holde inddækningen fast. Jeg vil så tætne skruehullerne bagefter.
Dorte og jeg er næsten helt alene hjemme denne wekend. Alexander er bå besøg hos farmor og farfar, og Tarquin er på besøg hos Aslan og Susanne. Så vi hygger alt hvad vi kan inden vi går tidligt i seng om aftenen.
