Vi venter stadig – dog temmelig utålmodigt - på familieforøgelsen. Drømmen om at soveværelset på 1. sal skulle stå færdigt, når “lillebror” dukkede op, er heller ikke rigtig blevet til noget. Så baby kommer til at starte med at sove i barnevogn i stuen, sammen med os andre, men han er jo nok ligeglad – og hvis han ikke er, må han jo lære at sige det
.
Jeg er sat til d. 14. februar, og vi håber meget på, ”lillebror” dukker op til tiden, hvilket vil sige i morgen, for jeg er meget besværet af graviditeten denne gang, og glæder mig usigelig meget til, at se den lille ballademager, der har resideret i min mave de sidste mange måneder, og udsigten til igen at kunne komme på familiebesøg rundt om i landet, en shoppingtur til IKEA i Århus (vi mangler lidt kurve, til babydimser), en tur i skoven med hunde og barnevogn, er noget jeg ser frem til med stor forventning og glæde.
Jeg glæder mig også til igen at kunne komme ned på gulvet og lege med Alexander - og jeg tror Alexander glæder sig lige så meget, for så spændende er det ikke at lege med perler, tegne og læse historier, hver gang ALexander har lyst til at lege med mor, men når jeg nu ikke kan andet, ja så må Alexander jo tage, hvad han kan få.
februar 14th, 2009 at 08:28
Hej Dorte. Vi krydser fingre for at ‘Valentino’ kommer ud i dag – prøv at spise lidt med svesker i og rend lidt op og ned af trappen – måske det kunne hjælpe lidt???
Vi tænker på dig……
mange knus og god weekend fra os alle i Skovhuset