Så oprandt dagen endelig. Inden jeg kom afsted på arbejde i morges gik noget af vandet. Vi blev enige om at jeg skulle køre Alexander til Randers som planlagt, da han skulle til svømning. Han kunne så overnatte hos sin mormor og morfar, indtil vi kom hjem igen. Da jeg kom til Randers var Ane-Lise kommet og hun var blevet trakteret med kaffe af vores HR Chef, Susanne. Jeg havde en haste opgave som jeg skulle aflevere Tirsdag, så min drifts chef fulgte mig til døren og tog noter samtidig. Jeg tror at han var lidt mere ude af den end jeg var. 
Da jeg kom hjem til Dorte igen fik jeg pakket bil mens Dorte ringede til jordemoderen. I samråd med hende aftalte hun at vi skulle vende næsen mod Ålborg Sygehus. Der var ca. 5 min mellem veerne og de varede omring 1 min. Vejret var ikke så man kunne skynde sig, så det var godt vi kørte i god tid. Jeg afleverede Dorte ved hovedingdgangen, hvorefter jeg parkerede bilen kl. 13:00, på parkeringspladsen.
Dorte ville gerne tage trapperne op til 3. sal. da jeg kom ind. Veerne var gået lidt i sig selv igen under køreturen, selvom jeg sigtede efter alle hullerne i vejen. Vi fik en stue og fandt vores jordemoder, Pia, der var kommet i forvejen. Udvidelses veerne tog stille og roligt til de næste timer. Jeg var lige nede og stille P-skiven frem, en enkelt gang. (max. 3 timer indtil kl. 19:00, surt)
Lige over kl. 17:00 gik resten af vandet, lige som Pia skulle til at prikke hul på det, og så gik det stærkt. 3 presse veer og så var klanen blevet et medlem rigere. Ligesom sin storebror, er han en stor fin dreng, der er meget velproportioneret. Symmetrisk, siger Pia. Hun målte ham til 52 cm. i længden og han vejede 3480 gram. Det er ved at være sent, og vi er kommet hjem igen. Dorte og Christian-Emil, som han skal hedde, henholdsvis sover og spiser/sover. Her er et par billeder af den lille fyr, men jeg har en anelse om at der kommer flere, her på siden inden alt for længe.
