mar
29
2009
0

En lille status på den lille ny og huset.

Jeg syntes at det må være på sin plads, at jeg laver en lille status opdatering her på siden, da der har været travlt i det lille hus på Hyltvej. Der er jo kommet en beboer mere i huset og vi har brugt nogen tid på at falde til, og komme til at kende lille Christians døgnrytme. Både Alexander og Christian har været meget forkølede og de har begge sovet dårligt igennem den sidste tid. Alexanders forkølelse gik over i sidste uge, men Christian har lidt mere under sin forkølelse. Især når han har sovet har han vågnet op til flere gange i timen ved at han ikke kunne trække vejret ordentligt. Dorte har selvsagt lidt en del under dette, da hun ofte er blevet vækket om natten af den lille. Christian har også haft problemer med at lave bummelum. I næsten 2 uger har der kun været bimmelim i bleen. Vi har været lidt bekymrede over dette, men så i går var der bummelum til den store guldmedalje. Siden da har han igen ikke lavet noget. Vi må vist får hørt sundhedsplejersken næste gang hun kommer. Som lovet for over en måned siden har jeg lagt nogle billeder op. De kan ses i galleriet.

Vores renoverings og bygge projekt har stået ret stille på det sidste, men nu hvor Dorte kan hjælpe til igen, har jeg fået motivationen tilbage. Hun fik renset de første par meter af skrostenen for puds, så vi snart kan få pudset den op igen. Den skulle jo helst kunne holde eventuel løbesod inde.

Jeg hjalp i går Roald og Maja med at flytte til deres nye hus i Søby. Det er dejligt for dem at de endelig har fået fod under eget bord og sætter penge i deres eget hus i stedet for et lejemål.

I den kommende tid skal vi blandt andet til Lemvig i påsken, hvor vi skal overnatte. Lørdag i påsken skal vi til påskefrokost hos Alex og Ane-Lise. 2 uger derefter skal Alexander på weekendtur hos farmor og farfar.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:, ,

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla