Hyltvej

Hold kæft Vonge er langt væk.

Vi var til hundeskue i Vonge i dag og vi havde en god dag. Tarquin blev anden vinder og BH 3. for de uindviede har det intet med en busteholder at gøre, men står for Bedste Han 3. plads. Der er vist ret godt. Kritikken fra dommeren kan ses på www.tarquin.dk under resultater 2009. Da skuet blev holdt i en sportshal hvor der var fodboldbaner uden om, benyttede Alexander og jeg lejligheden, da vi fandt en bold, til at tage et spil fodbold. Alenxander lånte en hundehvalp til at deltage i kategorien Hund-Og-Barn.

Det er som sædvanligt et stykke tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Jeg har altid travlt med noget der er vigtigere end at skrive, men her kommer en lille opsummering af hvad der er hændt på det sidste.

Huset og restaureringen:

Jeg har fået lavet rygningen der hvor kvisten møder resten af taget. Dortes onkel Ole har skaffet os noget bly-erstatning, som er super nemt at arbejde med. www.perform.nu 

På 1.salen har Alexander og jeg brudt vægge og lofter ned hen til den første skorsten. Sikke noget griseri det laver med gamle gipsvægge. De består af halm, ståltråd og gips og er noget rigtigt skidt. Nu skal jeg så have pudset endevæggen op og lavet lidt småreparationer. Vinduerne skal skummes op igen og fuges, da de aldrig er blevet fuget da de blev sat op, har skummen suget en masse fugt til sig, som jeg må have kradset ud.

Baby:

Dorte bliver større og større, men sådan var det jo også med Alexander. Mine drenge kan åbenbart godt lide god plads fra starten af. Dorte har uheldigvis fået bækken løsning så hun er meget dårligt gående, og må helst ikke køre for langt i bil.

Hvad der ellers er sket:

Vi er lige kommet hjem fra Betinas 25 års fødselsdag, som blev holdt i Bowl’n'Fun i Århus. Vi spiste i restauranten inden vi skulle bowle, og det var ret god mad. Jeg vandt begge spil vi nåede at spille, selvom jeg er ret så rusten i bowling. Alexander blev passet hos onkel Roald og tante Maja imens. William og Alexander hyggede sig vist ret godt indtil de blev puttet i seng. Der var, ifølge Maja, ikke de sædvanlige skænderier, som de to ellers kan være gode til. De to unge herrer var åbenbart så godt i gang med at lege, at de begge var vågne, da Dorte og jeg kom for at hente Alexander kl 22:30. Alexander faldt dog hurtigt i søvn i bilen. Dorte er gået på hovedet i seng, da hun skal til hunde udstilling i Herning i morgen. Tarquin skal vises frem på sit første officielle skue. At det er officielt betyder vist at resultatet kommer i hans “straffeattest”.

Vi passer Pasko i denne weekend da Dortes forældre skulle på et kursus, i forbindelse med at Ane-Lise sidder i bestyrelsen i deres boligforening. Jeg tror Pasko hygger sig her ude på landet. Han virker i hvert fald til at have det godt.

Sikken en dag. Dorte havde hentet mig på arbejde da hun havde haft bilen, til at tage ud og handle med. Da vi kom hjem havde Tarquin og Jasmin kedet sig å meget at de havde besluttet, at nu skulle køkkengulvet ligges om. De havde rykket gulvet op og i stykker langs den ene væg. Jeg tror at vi kunne have lavet spejlæg på mig i ca. 10-15 minutter derefter.lexander Godt nok er gulvet ikke så dyrt, men jeg kunne godt lide det.

Det hjalp lidt på humøret at vi skulle til fællesspisning i Alexanders børnehave. Med alle de landmands koner her omring, måtte der være en høj madstandard. Jeg blev ikke skuffet. Dorte havde lavet en lækker kartoffel lasagne, og udover det var der almindelig lasagne, gryderet, kyllingelår, frikadeller, råkost salat og meget andet lækkert. Jeg sad på en stol på ca 40 cm. højde og spiste til jeg var ved at revne. Lækkert. Så dagen var ikke helt ødelagt alligevel.

Så kom dagen hvor jeg fik taget færdigt. Næsten da. Taget er i hvert fald 99% regntæt nu. Jeg havde ikke helt plader nok så jeg har skåret de sidste to plader til så taget kunne blive tæt. Jeg må så få købt to nye plader til at erstatte de to tilskårne plader. Jeg mangler at få skåret pladerne langs skotrenden til, så det ser pænt ud, samt få lavet inddækning omkring skorstenen, og der hvor rygningen af kvisten møder rygningen af resten af taget. Jeg skal selvfølgelig også have lavet finishen med sternbrædder og tagrender. Dorte og Alexander er i LegoLand i denne weekend, da de blev inviteret af Jytte, der havde tre fribilletter.

Instruktionsbogen til vores nye bil er blevet spist af Tarquin, mens jeg var i bad efter dagens arbejde. Så nu må vi gætte os til hvordan bilen fungerer.

Børn og hundehvalpe får mange ”gode” ideer sammen, især Alexander og Tarquin, og jeg er nødt til at holde et vågent øje med dem begge. I dag gik det midlertidig anderledes, jeg er meget snottet og sover derfor ikke så godt om natten, derfor havde jeg smidt mig i sofaen, mens Alexander var på toilettet og i den tro at begge hunde, Tarquin især, sov i køkkenet. Jeg må have blundet lidt, og efter 10 minutter med totalt ro, hvilket som regel betyder ulykker. Jeg gik ud på badeværelset, for at se, hvordan det gik med Alexanders toiletbesøg, kun for at opdage, at han ikke havde været på toilet i normal forstand, men havde startet et hundevaskeri – Tarquin var drivvåd og det samme var Alexander. Alexander havde hevet vasketøjet frem, og var i gang med at tørre gulv og hund, med alt fra beskidte cowboybukser til brugte sokker, der var vand overalt. Ved forespørgelse, om deres foretagende, var svaret ”vi faldt!” Den godtog jeg nu ikke, og Alexander måtte gå til bekendelse, de havde leget ”en lille smule” med bruseren, og var blevet lidt våde, men nu var der næsten ryddet op – lige bortset fra den sø med vand Tarquin hyggede sig med at drikke af, og de mange bunker beskidt tøj, der nu var drivvådt og både et barn og en hund der dryppede, fire toiletruller der var splittet ad og lå over hele gulvet i dynger, de var blevet brugt til det værste vand, ifølge Alexander, og Tarquin havde hjulpet, så Alexander synes, Tarquin var rigtig dygtig. En dyb indånding senere og en halv times oprydning og gulvaftørring senere, er badeværelset begyndt at ligne sig selv igen. Læresætningen må her være, ”du skal ikke tro, du skal vide”, i al fald når det gælder børn og hundes gøren og laden. Men det var nok en meget sjov leg, for dem begge, nu sover Tarquin i al fald (det er kontrolleret) og Alexander er faldet til ro med papir og tusser.

Så er vi kommet hjem fra hunde skuet i Tarm hallen, med Tarquin. Det var mit første skue, og jeg var både positivt og negativt overrasket. Mere om det senere.

Dagen startede kl. 05:00 hvor vi stod op, da vi skulle være i Tarm inden kl. 09:00, hvor skuet startede. Turen gik fint og vi kørte næsten direkte til Tarm, med en lille omvej over Holstebro. Vi mødtes med nogle af Tarquins søskende, som vi satte os sammen med. Vi fandt en plads på første parket ved ringen som vi havde fået at vide var den som baby klassen skulle gå i. Efter indskrivningen gik der laaang tid inden der skete noget. Tarquin morede sig fint med sine søskende og alle de andre hunde der var i hallen. Der skete først noget omkring kl. 10:30 hvor det heldigvis var baby klassen der skulle starte. Dorte gik i ringen med Tarquin og det gik fint, for jeg havde luret at hvis han fik et lyserødt bånd gik han videre til finalen. Tarquin gik videre, og så var der lidt mere ventetid. Umiddelbart var ventetiden ikke så gal som det måske lyder her, da vi fik sludret med ejerne af Tarquins søskende. Jeg syntes blot at det var lidt koldt i hallen, så det har nok farvet mit indtryk lidt. Det var lidt sjovt da en voksen golden retreiver bestemte sig for at den skulle stort, midt i at den var i ringen. Ejeren skyndte sig at få fat i en høm-høm pose og en klud for at klare det lille uheld.Så kom Tarquin i ringen igen og han klarede det flot og fik en 3. plads. Det hedder vist 3. vinder i den terminologi der bruges ved skuer. Efter det ville vi have lidt at spise, inden vi kørte ud til Tommy. Tommy er en af mine arbejds kolleger der bor lige uden for Tarm. Vi besluttede os for at tage noget mad fra cafeteriaet i hallen, men det var en stor fejltagelse. Jeg bestilte en baguette sandwich og Dorte ville have en fransk hotdog. Det tog de tre piger i cafeteriaet 45 min. at lave vores mad. Pigerne arbejdede nogenlunde så ineffektivt som det var menneskeligt muligt. Der var nok ca. 6-7 andre bestillinger i kø før vores, men det faldt dem ikke ind at tjekke, hvor mange af bestillingerne der var hot dogs og hvor mange der var baguettes, og så tø det nødvendige antal baguettes og hot dog brød op. Nææh nej, de hentede et eller to stykker brød af gangen og tog sig kun af den ordre.

Efter den skræmmende oplevelse hentede vi kage hos en bager og kørte ud til en af mine arbejdskolleger, som jeg ville benytte lejligheden til at besøge. Nu var vi jo kørt til Tarm og vi kommer ikke på de kanter så tit. Tommy havde besøg af en af sine studie kammerater så kagen forsvandt ret hurtigt, selvom Tommy, og Bo som studiekammeraten hed, lige havde spist en pizza hver. Tommy har en sort labrador retriever på lidt over et år, og Artu og Tarquin gik rigtigt til den. De hyggede sig som hunde nu gør, på den voldsomme måde. Efter et par kander kaffe, en rundvisning i Tommys hus og en del snak, vendte vi næsen hjemad. Vi var begge godt trætte, efter at have været oppe siden kl. 05:00, så vi måtte skiftes til at køre turen hjem.

Det havde alt i alt været en god dag, og jeg havde nydt at være sammen med Dorte på en måde som vi ikke så ofte har tid eller lejlighed til. Det er nok ikke sidste gang jeg tager med på skue.

Så er vores hund blevet udvalgt, og valget faldt på
Blackbird, som nu kommer til at hedde Tarquin. En dejlig lille sort
hanhvalp, med masser af energi, så han skal nok få sat huset på den
anden ende

Vi får ham hjem torsdag d. 6. december, og jeg
glæder mig, som et lille barn til juleaften, men vi får et par travle
dage, Tarquin og jeg, allerede torsdag skal vi en tur til Åbyhøj, inden
vi kører hjem til Veddum. Fredag kommer Maja, Roald og William, de skal
være her hele weekenden, så der bliver mange nye mennesker, lille
Tarquin lige skal hilse på. Vi har allerede fortalt Alexander, at det
bliver mors hund, så man skal ikke råbe efter Tarquin hele tiden, eller
kamp kramme ham, eller jagte ham eller…., eller…., så Alexander
synes allerede, det er lidt kedeligt, det der med hundehvalp. Så vi
håber bare, Alexander husker det, når Tarquin kommer hjem, ellers må
jeg jo hjælpe ham med, at huske alle de svære regler, men der går
sikkert ikke længe, før det er Tarquin, der skal tage hensyn til
Alexander i stedet for