Så blev Alexander 6 år. Vejret var, som nogen har bemærket, med os. Det var næsten 30 grader og de ældre gæster døjede da også med varmen. Måske på grund af påklædningen, men hvem ved. Min morfar havde i hvert fald ikke smidt sine lange underbukser, selv i denne temperatur.
Dorte havde testet menuen på Alexander og jeg dagen inden, så jeg glædede mig. Vi fik frugt spyd da gæsterne kom og bagefter fik vi pitabrød med chilli rejer.
Alexander havde en sjov dag, ikke kun på grund af de mange gode gaver, men også fordi Nichlas og Oliver kom og legede. Som en glædelig overraskelse, kom Alexanders oldemor Gerda også med. Vi regnede ellers ikke med at hun kunne holde til den lange tur. Der faldt også lidt tidlige fødselsdags gaver af til mig. Så mange tak for det. Jeg vil gerne på Alexanders og egne vegne sige mange tak. Det var super gode gaver vi fik, selvom at Alexander var lidt fortørnet, da han fandt ud af at jeg også havde fået gaver. Det var jo hans fødselsdag og ikke min.
I dag Søndag, har Dorte leget nedbrydning på loftet igen. Der er nu kun kassen om trappen, væggen hvor eltavlen sidder på og ca 2½ meter af det gamle gulv, tilbage. Så i morgen starter jeg på opbygningen, så vi kan få isoleret hele etagen.
