jun
09
2009
0

Alexander har fået feber.

I aftes fik Alexander feber. Han vågnede op efter at have sovet en times tid, med raftig feber. Vi havde ikke noget børnepanodil med så han fik en ½ knust panodil i en skefuld marmelade. Så nu har vi to syge børn. Chritian-Emil er snottet og nu er Alexander syg med feber. Det er rigtig ærgeligt for Alexander, da han ikke kan komme i legeland eller i svømmehallen nu. Dorte har hentet børnepanodil til ham mens hun var ude og lufte hunde, her til morgen. Her klokken lidt over 11:00 har Alexander det bedre, og Dorte og Christian-Emil får soveet lidt. Ingen af dem sov meget i nat. Christian-Emil på grund af snotteriet, Alexander på grund af feberen og Dorte på grund af begge ungerne.

Jeg har lagt et par billeder op i galleriet.

jun
09
2009
0

Mandag aften.

Så er der gået endnu en dag. Vi havde en god tur i hundeskoven ved Hirtshals. Alexander ville hellere i legeland med mormor, så det blev kun Dorte, Chrisitan-Emil og jeg der kom afsted. Vi tillod os så at tage Pasco med som erstatning for Alexander. Vejret var dejligt så det var en dejlig tur for os alle.

Vi var hjemme igen kl 18:00 så det var lige før spisetid. Ole havde taget en 5,8 kg stor dyreryg med, så vi fik god mad til aften.

Roald og Maja fortalte her til aften at de var blevet gift d. 21. februar af praktiske årsager, i forbindelse med huskøbet. De planlægger at holde et kirkeligt bryllup på et senere tidspunkt.

jun
08
2009
0

Mandag morgen og formiddag.

Vi kom lidt sent i seng i går, så Alexander, Christian-Emil og jeg sov længe og puttede i sengen til kl 09:30. Efter at jeg havde fået morgenmad og jeg havde lokket lidt i Alexander, begyndte det at regne og tordne. Hvor træls. Dorte og jeg har talt om at tage på en gåtur i en af hundeskovene her i nærheden. Det ligger en i et villakvarter i Hjørring og en lige udenfor Hirtshals. Jeg tror at vi tager den der ligger ved Hirthals da den ser ud til at være størst og bedst. Se link her

Written by Bo in: Vores liv | Tags:, ,
jun
08
2009
0

Barnedåb og afsted til Skallerup Klit.

Vi havde besøg af mine forældre og min søster i lørdags, så mens min mor og søster hyggede sig med ungerne fik Dorte, min far og jeg, lavet et godt stykke arbejde med renovationen. Dorte tog sig af nedrivningen frem til den skorsten vi skal have brudt ned. Hun smilede lidt for meget, mens hun brugte bajonet saven, til at jeg syntes at det er sundt. Dorte fik nået ret meget nedbrydning, så nu er der kun et værelse tilbage, udover en gammel skorsten.

Min far og jeg fik brudt gulv op og lagt strøer i halvdelen af husets bredde. Udover det fik min far pudset resten af skorstenen op så den nu er færdig. Der sker virkelig sager når min far er på besøg. :-)

Søndag er gået med at jeg tog til barnedåb alene, da Christian-Emil var utilpas. Det var min kollega, Mikkels søn der skulle døbes. Den lille purk kom til at hedde Bastian Heintz-Jacobsen. Bagefter var der fodring af gæster hos Mikkels forældre, da de har et stort hus med en gymnastiksal. Det var vældig hyggeligt, selvom jeg gerne ville have haft Dorte og Christian-Emil med. Maden var rigtig god, og jeg har bestilt opskriften på en indbagt skinke ret. Mikkels kone, Trine lovede at sende den asap.

Efter dåben tog jeg hjem til Dorte og Christian-Emil, som var klar og pakket til turen til Skallerup Klit. Vi ankom omkring klokken 18:30. Alex havde lavet gryderet til alle. Dortes familie fra Sjælland er med på familie turen denne gang, og det er mægtig hyggeligt. Efter en lang dag, har Dorte fået gået et par ture med hundene, og det er også blevet til et spil Besserwizzer.

Det er heromkring vi er:

Kortbillede

Nu er det sengetid.

jun
05
2009
0

Nye billeder i galleriet

Der er i dag, lagt nye billeder op ad vores dejlige drenge og af renovations processen.

jun
05
2009
0

Chriatian-Emil rask igen.

Så har Christian-Emil det godt igen. Han var godt nok ynkelig i går. Da Dorte og alexander var taget til Nichlas fødselsdag skiftevis pylrede og sov Christian-Emil. Han som mellem 10 og 20 minutter inden han vågnede med et skrig. Jeg skulle på natarbejde til midnat, men jeg fik ikke sovet overhovedet. :-(

Da Dorte og Alexander kom hjem lidt over midnat var Christian-Emil lige faldet i søvn igen. Jeg skyndte mig ud af døren, da vi kun må arbejde på vores systemer mellem 01:00 og 06:00. Så skal de være kørende igen. Jeg var hjemme ca. 06:45 hvor jeg tog et bad inden jeg hoppede i seng. Sikken en dag/nat.

I morgen kommer min mor og far på besøg for at hjælpe os videre med huset. Dortes forældre kommer muligvis også, så huset bliver fyldt med mennesker. :-)

Søndag er så den store dag denne uge. Vi skal til barnedåb hos min kollega, Mikkels, nye dreng. Han er født kort efter Christian-Emil, så nu er det hans tur til at blive våd i håret. Efter barnedåben skal vi hjem og hente vores pakkenelliker og så afsted til Skallerup Klit. Det skal nok blive godt.

Mikkels hjemmeside: http://www.heintz-jacobsen.dk/
Skallerup Klit: http://www.skallerup.dk/ Vi ska bo i et Luksushus F8 på 143 kvm.

PS. Vi skal have stegte ris til aften. Mums.

jun
04
2009
0

Christian-Emil døbt og nu er han syg.

Dåben gik rigtig godt og jeg tror at alle hyggede sig. Vi spiste på jensens bøfhus i Tilst og det var en god oplevelse. Også fordi vi ikke skulle rydde op bagefter. :-)

Christain-Emil trives godt og er et meget smilende barn. Han er desværre blevet syg, så han har feber i dag. Vi skulle ellers alle sammen have været til Nichlas fødselsdag i dag, men det er blevet til at Dorte og Alexander er taget afsted, mens jeg er blevet hjemme for at passe den lille stakkel. Så kan jeg også snuppe mig en lur, hvis han tillader det, da jeg skal på arbejde i nat. Nå nu er han ved at vågne igen tror jeg, så jeg må nok smutte snart. Han sover 10-20 min. hvorefter han vågner igen. Det er ikke sådan at have feber.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:, , ,
maj
09
2009
0

Så er dåben lige om hjørnet.

I morgen skal Christian-Emil døbes. Vi kunne íkke få Åbyhøj kirke denne gang, men måske næste gang. Præsten er som sidst Carsten Haarder. Carsten har faktisk udført alle de kirkelige handlinger for vores lille familie. Først døbte han Martin Alexander, så viede han Dorte og jeg og nu skal han døbe vores andet barn også. Det er vel næsten tradition nu. Dorte har været tidligt oppe i dag, da hun skulle til skue med Tarquin. Det gik vist meget godt, dat det kun var Tarquins bror Aslan der slog ham. Susanne har taget Tarquin med hjem, i stedet for at han skal være i bur hele dagen i morgen, hvor vi er til Dåb. Sidste gang Susanne skulle passe Tarquin et par dage, fik vi ham først igen fire dage senere end planlagt. Nu får vi se hvornår han kommer hjem denne gang. :-)

Her er et par links over hvor kirken ligger til de der er i tvivl.

Åby Sogn
Kort på DeGuleSider
Åby kirke på Wikipedia
Adresse:
Åby Kirkevej 1, 8230 Åbyhøj

Written by Bo in: Vores liv |
apr
11
2009
0

Påskebesøg i Lemvig

Vi kom hjem fra et lille påskebesøg i Lemvig her til aften. Det var et dejligt besøg da vi havde besluttet at sove der, og ikke køre hjem klokken 23:00 som sædvanelig. Det er mega hårdt at køre hjem når man er træt. Vi havde begge hunde med denne gang, og Tarquin og Jasmin sov i bryggerset. Tarquin opførte sig eksemplarisk og brokede sig slet ikke over at skulle være i bur så meget som han skulle. Vi sørgede også for at gå nogle lange ture i området, og lufte hundene meget. I morgen skal vi til påskefrokost i Åbyhøj, hvor Ane-Lise nok disker op med det store kolde bord.

mar
29
2009
0

En lille status på den lille ny og huset.

Jeg syntes at det må være på sin plads, at jeg laver en lille status opdatering her på siden, da der har været travlt i det lille hus på Hyltvej. Der er jo kommet en beboer mere i huset og vi har brugt nogen tid på at falde til, og komme til at kende lille Christians døgnrytme. Både Alexander og Christian har været meget forkølede og de har begge sovet dårligt igennem den sidste tid. Alexanders forkølelse gik over i sidste uge, men Christian har lidt mere under sin forkølelse. Især når han har sovet har han vågnet op til flere gange i timen ved at han ikke kunne trække vejret ordentligt. Dorte har selvsagt lidt en del under dette, da hun ofte er blevet vækket om natten af den lille. Christian har også haft problemer med at lave bummelum. I næsten 2 uger har der kun været bimmelim i bleen. Vi har været lidt bekymrede over dette, men så i går var der bummelum til den store guldmedalje. Siden da har han igen ikke lavet noget. Vi må vist får hørt sundhedsplejersken næste gang hun kommer. Som lovet for over en måned siden har jeg lagt nogle billeder op. De kan ses i galleriet.

Vores renoverings og bygge projekt har stået ret stille på det sidste, men nu hvor Dorte kan hjælpe til igen, har jeg fået motivationen tilbage. Hun fik renset de første par meter af skrostenen for puds, så vi snart kan få pudset den op igen. Den skulle jo helst kunne holde eventuel løbesod inde.

Jeg hjalp i går Roald og Maja med at flytte til deres nye hus i Søby. Det er dejligt for dem at de endelig har fået fod under eget bord og sætter penge i deres eget hus i stedet for et lejemål.

I den kommende tid skal vi blandt andet til Lemvig i påsken, hvor vi skal overnatte. Lørdag i påsken skal vi til påskefrokost hos Alex og Ane-Lise. 2 uger derefter skal Alexander på weekendtur hos farmor og farfar.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:, ,

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla