Hyltvej

Så har sundhedsplejersken været her. Christian-Emil valgte at han ikke gad sove i nat. Det hænger nok sammen med at han hoppede over middagsluren i går, da vi var nede og hilse på lægen, samt inde ved Pia på jordemodercenteret for at få taget hælprøven.

Roald og Maja kom i går. De var ankommet inden vi havde hentet Alexander i børnehaven, efter læge og jordemoderbesøg. Liva er godt nok blevet stor, siden vi så hende sidst. Hun har fået det kønneste og meget udtryksfulde ansigt. William var ikke med denne gang, da han var hos sin far. Roald og Maja havde taget med til at lave aftensmad, så det var super lækkert, at vi ikke skulle til at tænke på det. Roald og Maja har fået købt hus, dog i en bedre stand end det vi købte. Lotte og Jacob kom også forbi kort, sammen med ungerne. Efter at gæsterne var kørt og der var faldet ro over huset, fik vi puttet Alexander i seng. Christian-Emil havde dog sovet under hele aftensmaden så han var klar til at opleve verden. Dorte fik ikke lov til at sove før kl. 6 i morges. Han skiftevis spiste og sov hele natten.

Alexander blev afleveret lidt sent her til morgen grundet den lidt søvnløse nat. Han er super stolt af sin lillebror, som er blevet vist frem i børnehaven og som han har et billede liggende af i sit rum i børnehaven. Det går jo ikke at der er nogen der ikke er klar over at han er blevet storebror, eller ikke har set ham endnu. Vi fik blot en stak papirer af sundheds plejersken, da han alligevel lige var blevet undersøgt og vejet hos lægen i går. Sundhedsplejersken virker som en rigtig sød dame.

jeg skal snart ned og hente Alexander i børnehaven igen, og senere i aften kommer mine forældre og min søste for at se poden. Jeg tager nok på arbejde i morgen, hvis de da gider have mig igen, og i weekenden skal vi til fødselsdag i vestjylland. Min bedstemor Gerda, drengenes oldemor, fylder år og har inviteret på kro.

Så oprandt dagen endelig. Inden jeg kom afsted på arbejde i morges gik noget af vandet. Vi blev enige om at jeg skulle køre Alexander til Randers som planlagt, da han skulle til svømning. Han kunne så overnatte hos sin mormor og morfar, indtil vi kom hjem igen. Da jeg kom til Randers var Ane-Lise kommet og hun var blevet trakteret med kaffe af vores HR Chef, Susanne. Jeg havde en haste opgave som jeg skulle aflevere Tirsdag, så min drifts chef fulgte mig til døren og tog noter samtidig. Jeg tror at han var lidt mere ude af den end jeg var.

Da jeg kom hjem til Dorte igen fik jeg pakket bil mens Dorte ringede til jordemoderen. I samråd med hende aftalte hun at vi skulle vende næsen mod Ålborg Sygehus. Der var ca. 5 min mellem veerne og de varede omring 1 min. Vejret var ikke så man kunne skynde sig, så det var godt vi kørte i god tid. Jeg afleverede Dorte ved hovedingdgangen, hvorefter jeg parkerede bilen kl. 13:00, på parkeringspladsen.

Dorte ville gerne tage trapperne op til 3. sal. da jeg kom ind. Veerne var gået lidt i sig selv igen under køreturen, selvom jeg sigtede efter alle hullerne i vejen. Vi fik en stue og fandt vores jordemoder, Pia, der var kommet i forvejen. Udvidelses veerne tog stille og roligt til de næste timer. Jeg var lige nede og stille P-skiven frem, en enkelt gang. (max. 3 timer indtil kl. 19:00, surt)

Lige over kl. 17:00 gik resten af vandet, lige som Pia skulle til at prikke hul på det, og så gik det stærkt. 3 presse veer og så var klanen blevet et medlem rigere. Ligesom sin storebror, er han en stor fin dreng, der er meget velproportioneret. Symmetrisk, siger Pia. Hun målte ham til 52 cm. i længden og han vejede 3480 gram. Det er ved at være sent, og vi er kommet hjem igen. Dorte og Christian-Emil, som han skal hedde, henholdsvis sover og spiser/sover. Her er et par billeder af den lille fyr, men jeg har en anelse om at der kommer flere, her på siden inden alt for længe.

Som mange måske ved venter vi vores andet barn. Dorte  er sat til d.14. februar, men jeg tror ikke der går så længe. Hun er plaget meget af bækkenløsningen og kan næsten ikke bevæge sig rundt. Køre bil er især ubehageligt for hende da de små bump sætter rigtigt gang i pluk veerne. Det ville også være fint hvis den lille snart kom til verden, da Dorte ikke får sovet så meget på grund af smerterne. Hun skulle jo gerne have kræfter til selve fødslen.

Lidt om huset og renoveringen. Da det var relativt vindstille i dag, kravlede jeg på taget for at forsøge at få sat inddækningen omkring skorstenen. Det er sværere end som så. Det er ikke til at få blyerstatningen til at sidde fast længe nok til at fugningen tørrer. Jeg har nu valgt at bide i det sure æble, og benytte mig af at skruer til at holde inddækningen fast. Jeg vil så tætne skruehullerne bagefter.

Dorte og jeg er næsten helt alene hjemme denne wekend. Alexander er bå besøg hos farmor og farfar, og Tarquin er på besøg hos Aslan og Susanne. Så vi hygger alt hvad vi kan inden vi går tidligt i seng om aftenen.

Det er som sædvanligt et stykke tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Jeg har altid travlt med noget der er vigtigere end at skrive, men her kommer en lille opsummering af hvad der er hændt på det sidste.

Huset og restaureringen:

Jeg har fået lavet rygningen der hvor kvisten møder resten af taget. Dortes onkel Ole har skaffet os noget bly-erstatning, som er super nemt at arbejde med. www.perform.nu 

På 1.salen har Alexander og jeg brudt vægge og lofter ned hen til den første skorsten. Sikke noget griseri det laver med gamle gipsvægge. De består af halm, ståltråd og gips og er noget rigtigt skidt. Nu skal jeg så have pudset endevæggen op og lavet lidt småreparationer. Vinduerne skal skummes op igen og fuges, da de aldrig er blevet fuget da de blev sat op, har skummen suget en masse fugt til sig, som jeg må have kradset ud.

Baby:

Dorte bliver større og større, men sådan var det jo også med Alexander. Mine drenge kan åbenbart godt lide god plads fra starten af. Dorte har uheldigvis fået bækken løsning så hun er meget dårligt gående, og må helst ikke køre for langt i bil.

Hvad der ellers er sket:

Vi er lige kommet hjem fra Betinas 25 års fødselsdag, som blev holdt i Bowl’n'Fun i Århus. Vi spiste i restauranten inden vi skulle bowle, og det var ret god mad. Jeg vandt begge spil vi nåede at spille, selvom jeg er ret så rusten i bowling. Alexander blev passet hos onkel Roald og tante Maja imens. William og Alexander hyggede sig vist ret godt indtil de blev puttet i seng. Der var, ifølge Maja, ikke de sædvanlige skænderier, som de to ellers kan være gode til. De to unge herrer var åbenbart så godt i gang med at lege, at de begge var vågne, da Dorte og jeg kom for at hente Alexander kl 22:30. Alexander faldt dog hurtigt i søvn i bilen. Dorte er gået på hovedet i seng, da hun skal til hunde udstilling i Herning i morgen. Tarquin skal vises frem på sit første officielle skue. At det er officielt betyder vist at resultatet kommer i hans “straffeattest”.

Vi passer Pasko i denne weekend da Dortes forældre skulle på et kursus, i forbindelse med at Ane-Lise sidder i bestyrelsen i deres boligforening. Jeg tror Pasko hygger sig her ude på landet. Han virker i hvert fald til at have det godt.

Vores kære Fiat Punto er i dag afgået ved døden. Den har tjent os vel igennem 3 år og vi har haft mange gode oplevelser med den. Den nåede at køre 343.458 km. før den døde, og så var det ikke engang en mekanisk fejl der var årsagen. Dorte og jeg kørte galt i morges, på vej op til Sygehus Nord i Ålborg. Vi var på vej til scanning af vores baby. Ja, Dorte er gravid i 9. uge.

Vi kørte hjemmefra kl. 07:45 for at være i god tid til vores aftale kl. 09:00. Der er altid umådelig megen ventetid på gynækologisk afdeling, så vi havde taget bøger med for at fordrive tiden. Lidt uden for Korup er der et lidt skarpt sving som man skal ned på 60-70 km/t for at komme rundt i. Der har været noget reparation af asfalt i vores område på det sidste, og de havde også repareret en stribe asfalt langs rabatten på vejstykket i svinget. Da det havde småregnet tidligere var vejen lidt våd, og det var åbentbart nok til at puntoen mistede vejgrebet, med hjulparret nærmest rabatten, på vejen rundt i svinget. Bilen skred ud og da der kom en modkørende var jeg nødt til at rette op lidt kraftigt. Det forårsagede så at bilen kom i slinger. Jeg forsøgte at få den på ret køl igen og holde den på vejen, men det lykedes desværre ikke. Bilen kom ud i rabatten med højre forhjul, hvilket fik bagenden til at komme rundt. Så vi endte med at kure ind på raps marken sidelæns og med næsen imod kørselsretningen. Til slut rullede den rundt på taget og gjorde holdt. Vi hang begge med hovdet nedaf i sikerhedsselerne. Jeg kan huske at jeg undrede mig over hvad jorden lavede så tæt på forruden, og hvem der havde lavet alt det rod på taget. Så sikrede jeg mig at vi begge var okay. Dorte kunne selv komme fri af sikerhedsselen, jeg var ikke så heldig og sad fast. Jeg kunne dog åbne døren så Dorte kunne kravle ud under mig. Her kommer passagererne fra de andre biler mig så til hjælp med en kniv. Jeg kan huske at den ene var en taxa chauffør. Han fik ringet til 112 og bestilt en ambulance. Underligt nok er jeg helt klar i hovedet og kan huske det hele klart. Dorte bryder her sammen af chokket, så jeg får ikke tid til at tænke nærmere over situationen, da jeg skal tage mig af hende. Det føles som lang tid inden ambulancen kommer, men der er vel højest gået 10 min. Da den ankommer bliver vi begge undersøgt for skader og især piskesmæld. Ingen af os har tilsyneladende nogen skader, men Dorte er ret så rystet og trækker vejret i korte stød. Jeg kan mærke at hun ryster når jeg holder om hende. Dorte kommer på båren ind i ambulancen og jeg får at vide at jeg skal sidde foran, da der ikke er megen plads bagi. Vi kører mod Ålborg skadestue uden sirener. På vejen mod Ålborg kan Dorte ikke få styr på sin vejrtrækning hvilket resulterer i at hun får lavt blodtryk. Falckredderen der er omme bagi med Dorte, beder sin kollega stoppe og komme om og hjælpe ham, da Dorte skal udstyres med et oppusteligt tæppe om benene for at få blodtrykket op igen. Derudover får hun også lagt et saltvands drop. Dette er i og for sig ikke alarmerende, men ifølge proceduren skal vi nu køre med udrykning resten af vejen. Der går ikke længe efter at Dorte har fået drop og blevet lagt i lufttryks tæppet inden hun får normal vejrtrækning igen. Da vi ankommer til Ålborg Syd skadestuen bliver vi igen tjekket igennem, dog mest Dorte da hun er gravid. Da de har konstateret at hun er okay og at hun har en tid til scanning, beslutter de at vi skal sendes til Ålborg Nord Sygehus hvor hun skal scannes som planlagt. For en gang skyld kommer vi til næsten uden ventetid. Dejligt. Lægen finder meget hurtigt det lille hjerte på babyen, så vi kan ånde lettet op. Nu er alle individer der har været med i ulykken okay. Herefter går vi ned i gågaden og får noget at spise da vi begge er sultne. Vi når næsten ikke at spise færdig inden Jan kommer og henter os. Da vi blev kørt i taxa fra sygehus syd til sygehus nord fik vi arrangeret hjemtransport af Jan. Han havde heldigvis ferie og gad godt køre turen fra Århus til Ålborg for at hente os. Da vi kommer hjem får vi ringet rundt for at få hjælp til at få Puntoen hentet hjem igen. Betina og Claus er kommet hjem fra Århus og har luftet hundene for os, og Jacob kommer fra Als med Valter og Otto i Skodaen. Skodaen har anhængertræk og med Claus, Jacob og Jans hjælp får vi vendt Puntoen om på hjulene igen. Jacob har vist ikke haft kørekort i over en måned endnu og bliver nu sat til at trække en smadret bil. Han klarer det faktisk super godt selvom jeg to gange måtte stå på bremsen for ikke at ramme ham. Bremseforstærkeren i Puntoen virker jo ikke, så jeg må trykke hårdt for at få bremset bilen. Vi kommer dog godt hjem og den står nu ude på gårdspladsen. Dette var den sidste saga om Puntoen, som har tjent os så vel. Den bliver afleveret til skrothandleren en af dagene.

Her er et kort med hvor vi kørte galt samt et par billeder af bilen. Der er flere i galleriet.

og her er der to billeder. Se flere i galleriet.