Hyltvej

Dåben gik rigtig godt og jeg tror at alle hyggede sig. Vi spiste på jensens bøfhus i Tilst og det var en god oplevelse. Også fordi vi ikke skulle rydde op bagefter.

Christain-Emil trives godt og er et meget smilende barn. Han er desværre blevet syg, så han har feber i dag. Vi skulle ellers alle sammen have været til Nichlas fødselsdag i dag, men det er blevet til at Dorte og Alexander er taget afsted, mens jeg er blevet hjemme for at passe den lille stakkel. Så kan jeg også snuppe mig en lur, hvis han tillader det, da jeg skal på arbejde i nat. Nå nu er han ved at vågne igen tror jeg, så jeg må nok smutte snart. Han sover 10-20 min. hvorefter han vågner igen. Det er ikke sådan at have feber.

Vi kom hjem fra et lille påskebesøg i Lemvig her til aften. Det var et dejligt besøg da vi havde besluttet at sove der, og ikke køre hjem klokken 23:00 som sædvanelig. Det er mega hårdt at køre hjem når man er træt. Vi havde begge hunde med denne gang, og Tarquin og Jasmin sov i bryggerset. Tarquin opførte sig eksemplarisk og brokede sig slet ikke over at skulle være i bur så meget som han skulle. Vi sørgede også for at gå nogle lange ture i området, og lufte hundene meget. I morgen skal vi til påskefrokost i Åbyhøj, hvor Ane-Lise nok disker op med det store kolde bord.

Så har sundhedsplejersken været her. Christian-Emil valgte at han ikke gad sove i nat. Det hænger nok sammen med at han hoppede over middagsluren i går, da vi var nede og hilse på lægen, samt inde ved Pia på jordemodercenteret for at få taget hælprøven.

Roald og Maja kom i går. De var ankommet inden vi havde hentet Alexander i børnehaven, efter læge og jordemoderbesøg. Liva er godt nok blevet stor, siden vi så hende sidst. Hun har fået det kønneste og meget udtryksfulde ansigt. William var ikke med denne gang, da han var hos sin far. Roald og Maja havde taget med til at lave aftensmad, så det var super lækkert, at vi ikke skulle til at tænke på det. Roald og Maja har fået købt hus, dog i en bedre stand end det vi købte. Lotte og Jacob kom også forbi kort, sammen med ungerne. Efter at gæsterne var kørt og der var faldet ro over huset, fik vi puttet Alexander i seng. Christian-Emil havde dog sovet under hele aftensmaden så han var klar til at opleve verden. Dorte fik ikke lov til at sove før kl. 6 i morges. Han skiftevis spiste og sov hele natten.

Alexander blev afleveret lidt sent her til morgen grundet den lidt søvnløse nat. Han er super stolt af sin lillebror, som er blevet vist frem i børnehaven og som han har et billede liggende af i sit rum i børnehaven. Det går jo ikke at der er nogen der ikke er klar over at han er blevet storebror, eller ikke har set ham endnu. Vi fik blot en stak papirer af sundheds plejersken, da han alligevel lige var blevet undersøgt og vejet hos lægen i går. Sundhedsplejersken virker som en rigtig sød dame.

jeg skal snart ned og hente Alexander i børnehaven igen, og senere i aften kommer mine forældre og min søste for at se poden. Jeg tager nok på arbejde i morgen, hvis de da gider have mig igen, og i weekenden skal vi til fødselsdag i vestjylland. Min bedstemor Gerda, drengenes oldemor, fylder år og har inviteret på kro.

Så oprandt dagen endelig. Inden jeg kom afsted på arbejde i morges gik noget af vandet. Vi blev enige om at jeg skulle køre Alexander til Randers som planlagt, da han skulle til svømning. Han kunne så overnatte hos sin mormor og morfar, indtil vi kom hjem igen. Da jeg kom til Randers var Ane-Lise kommet og hun var blevet trakteret med kaffe af vores HR Chef, Susanne. Jeg havde en haste opgave som jeg skulle aflevere Tirsdag, så min drifts chef fulgte mig til døren og tog noter samtidig. Jeg tror at han var lidt mere ude af den end jeg var.

Da jeg kom hjem til Dorte igen fik jeg pakket bil mens Dorte ringede til jordemoderen. I samråd med hende aftalte hun at vi skulle vende næsen mod Ålborg Sygehus. Der var ca. 5 min mellem veerne og de varede omring 1 min. Vejret var ikke så man kunne skynde sig, så det var godt vi kørte i god tid. Jeg afleverede Dorte ved hovedingdgangen, hvorefter jeg parkerede bilen kl. 13:00, på parkeringspladsen.

Dorte ville gerne tage trapperne op til 3. sal. da jeg kom ind. Veerne var gået lidt i sig selv igen under køreturen, selvom jeg sigtede efter alle hullerne i vejen. Vi fik en stue og fandt vores jordemoder, Pia, der var kommet i forvejen. Udvidelses veerne tog stille og roligt til de næste timer. Jeg var lige nede og stille P-skiven frem, en enkelt gang. (max. 3 timer indtil kl. 19:00, surt)

Lige over kl. 17:00 gik resten af vandet, lige som Pia skulle til at prikke hul på det, og så gik det stærkt. 3 presse veer og så var klanen blevet et medlem rigere. Ligesom sin storebror, er han en stor fin dreng, der er meget velproportioneret. Symmetrisk, siger Pia. Hun målte ham til 52 cm. i længden og han vejede 3480 gram. Det er ved at være sent, og vi er kommet hjem igen. Dorte og Christian-Emil, som han skal hedde, henholdsvis sover og spiser/sover. Her er et par billeder af den lille fyr, men jeg har en anelse om at der kommer flere, her på siden inden alt for længe.

Så er juleaften overstået, med god mad og gaver. Vi holdt som sædvanlig venne jul d. 23. med vennerne. Det var vældig hyggeligt og der var både flæskesteg, brune og hvide kartofler. Alt hvad der hører til. Og så kommer man jo i træning til julemiddagen d. 24.

Selv om vi er flyttet langt fra Århus syntes jeg at det er lækkert at vores venner stadig gider køre den lange tur. Jan kom og hjalp Dorte med maden og lavede risalamanden. Vi havde forberedt 7 liter risengrød aftenen før, så der var nok. Familien Lottrup Kristensen var lidt sløje, da de var i gang med en omgang mavesyge. Claus og Birgit lånte vores toilet mere end een gang den aften. Betina og ungerne lod til at være over det værste, så de var ikke berørt. En rigtig hyggelig aften.

Juleaften gik med at pynte de sidste gaver og ellers slappe af. Dorte var ret træt efter d.23. Da vi var kommet godt afsted mod Århus, kom vi i tanke om at vi havde glemt risalamanden. Pokkers. Vi havde ellers alle de gaver vi kunne stoppe ind i Polo’en med. Hjem igen, hente risalamanden og afsted igen. Hundene havde fået et stort tyggeben hver, og vi havde ryddet op og spærret af i underetagen. De var lidt mystificerede over at få så megen plads, og det hjalp ikke at vi kom tilbage kort efter, og kørte igen. Så kom vi endelig afsted og vi var i Århus lidt over kl. 18

Køreturen tog hårdt på Dorte, og hun kunne næsten ikke gå fra bilen og over til Roald og Maja’s hoveddør. Middagen og aftenen gik godt, og Alexander og William legede for en gang skyld fint sammen. Utroligt nok plagede ingen af de to om gaver under middagen. Jeg kan selv huske, at jeg ikke kunne vente til at middagen og dansen om træet blev overstået, da jeg var lille. Det var der intet af her. Så var det tid til gaver, og Liva fik så mange at hun næsten blev dækket helt til. Dorte’s onkel Ole faldt som sædvanlig i søvn. Efter at alle gaverne var pakket op og der var blevet sagt tak til giverne, var det tid til at komme hjem. Alexander faldt i søvn på vejen hjem i bilen.

Hundene havde ikke ødelagt noget synderligt da vi kom hjem. Der var røget en lyskæde til juletræet, men det er vist billigt sluppet. Jeg tror at det meste af tiden var gået med at gumle bideben og sove.

Alexander kastede op ca. kl. 03:00. Han fik ram på hele sengen. Dyne, pude, lagen, madras og en enkelt bamse. I vaskemaskinen med det og ungen i bad. Han var helt skeløjet af træthed og utrolig ulykkelig. Vi redte op til ham på sofaen hvor Dorte og Alexander så puttede. Der gik ikke længe før den var gal igen. Jeg har ikke tal på hvor mange gange han kastede op, men han var rigtig ked af det. Da maven var tømt var der ikke mere at kaste op af, og så gør det ondt. Alexander ytrede efter en opkast tur at hav ville bare dø. Når han siger sådan tror jeg på at det gør ondt. Dorte og jeg blev enige om at en af os hellere måtte gå i seng, så der var en der kunne tage over om morgenen. Jeg hoppede i seng, og Dorte vækkede mig så igen kl. 09:00 så jeg kunne overtage. I løbet af natten var Dorte også blevet syg, så jeg havde to patienter. Alexander var dog i bedring og kunne åbne sine resterende gaver i løbet af formiddagen. Nu er klokken snart 15:00 og han har holdt en ostemad nede i snart en time nu. Dorte er hårdt ramt og sengeliggende og der går nok nogle timer endnu, inden hun er i bedring. Vi tror at det var en skjult julegave fra familien Lottrup Kristensen, der har forårsaget nattens eventyr. Jeg har endnu ingen symptomer, udover det forventede, efter to dage med flæskesteg og sovs. Det er dog min egen skyld, da jeg kender effekten af den type mad på min mave.

Jeg vil bestræbe mig på, at lave en liste over de julegaver vi har fået senere. Fortsat god jul alle samen.

PS. Tarquin har lige kastet op. På den igen.

Vores kære Fiat Punto er i dag afgået ved døden. Den har tjent os vel igennem 3 år og vi har haft mange gode oplevelser med den. Den nåede at køre 343.458 km. før den døde, og så var det ikke engang en mekanisk fejl der var årsagen. Dorte og jeg kørte galt i morges, på vej op til Sygehus Nord i Ålborg. Vi var på vej til scanning af vores baby. Ja, Dorte er gravid i 9. uge.

Vi kørte hjemmefra kl. 07:45 for at være i god tid til vores aftale kl. 09:00. Der er altid umådelig megen ventetid på gynækologisk afdeling, så vi havde taget bøger med for at fordrive tiden. Lidt uden for Korup er der et lidt skarpt sving som man skal ned på 60-70 km/t for at komme rundt i. Der har været noget reparation af asfalt i vores område på det sidste, og de havde også repareret en stribe asfalt langs rabatten på vejstykket i svinget. Da det havde småregnet tidligere var vejen lidt våd, og det var åbentbart nok til at puntoen mistede vejgrebet, med hjulparret nærmest rabatten, på vejen rundt i svinget. Bilen skred ud og da der kom en modkørende var jeg nødt til at rette op lidt kraftigt. Det forårsagede så at bilen kom i slinger. Jeg forsøgte at få den på ret køl igen og holde den på vejen, men det lykedes desværre ikke. Bilen kom ud i rabatten med højre forhjul, hvilket fik bagenden til at komme rundt. Så vi endte med at kure ind på raps marken sidelæns og med næsen imod kørselsretningen. Til slut rullede den rundt på taget og gjorde holdt. Vi hang begge med hovdet nedaf i sikerhedsselerne. Jeg kan huske at jeg undrede mig over hvad jorden lavede så tæt på forruden, og hvem der havde lavet alt det rod på taget. Så sikrede jeg mig at vi begge var okay. Dorte kunne selv komme fri af sikerhedsselen, jeg var ikke så heldig og sad fast. Jeg kunne dog åbne døren så Dorte kunne kravle ud under mig. Her kommer passagererne fra de andre biler mig så til hjælp med en kniv. Jeg kan huske at den ene var en taxa chauffør. Han fik ringet til 112 og bestilt en ambulance. Underligt nok er jeg helt klar i hovedet og kan huske det hele klart. Dorte bryder her sammen af chokket, så jeg får ikke tid til at tænke nærmere over situationen, da jeg skal tage mig af hende. Det føles som lang tid inden ambulancen kommer, men der er vel højest gået 10 min. Da den ankommer bliver vi begge undersøgt for skader og især piskesmæld. Ingen af os har tilsyneladende nogen skader, men Dorte er ret så rystet og trækker vejret i korte stød. Jeg kan mærke at hun ryster når jeg holder om hende. Dorte kommer på båren ind i ambulancen og jeg får at vide at jeg skal sidde foran, da der ikke er megen plads bagi. Vi kører mod Ålborg skadestue uden sirener. På vejen mod Ålborg kan Dorte ikke få styr på sin vejrtrækning hvilket resulterer i at hun får lavt blodtryk. Falckredderen der er omme bagi med Dorte, beder sin kollega stoppe og komme om og hjælpe ham, da Dorte skal udstyres med et oppusteligt tæppe om benene for at få blodtrykket op igen. Derudover får hun også lagt et saltvands drop. Dette er i og for sig ikke alarmerende, men ifølge proceduren skal vi nu køre med udrykning resten af vejen. Der går ikke længe efter at Dorte har fået drop og blevet lagt i lufttryks tæppet inden hun får normal vejrtrækning igen. Da vi ankommer til Ålborg Syd skadestuen bliver vi igen tjekket igennem, dog mest Dorte da hun er gravid. Da de har konstateret at hun er okay og at hun har en tid til scanning, beslutter de at vi skal sendes til Ålborg Nord Sygehus hvor hun skal scannes som planlagt. For en gang skyld kommer vi til næsten uden ventetid. Dejligt. Lægen finder meget hurtigt det lille hjerte på babyen, så vi kan ånde lettet op. Nu er alle individer der har været med i ulykken okay. Herefter går vi ned i gågaden og får noget at spise da vi begge er sultne. Vi når næsten ikke at spise færdig inden Jan kommer og henter os. Da vi blev kørt i taxa fra sygehus syd til sygehus nord fik vi arrangeret hjemtransport af Jan. Han havde heldigvis ferie og gad godt køre turen fra Århus til Ålborg for at hente os. Da vi kommer hjem får vi ringet rundt for at få hjælp til at få Puntoen hentet hjem igen. Betina og Claus er kommet hjem fra Århus og har luftet hundene for os, og Jacob kommer fra Als med Valter og Otto i Skodaen. Skodaen har anhængertræk og med Claus, Jacob og Jans hjælp får vi vendt Puntoen om på hjulene igen. Jacob har vist ikke haft kørekort i over en måned endnu og bliver nu sat til at trække en smadret bil. Han klarer det faktisk super godt selvom jeg to gange måtte stå på bremsen for ikke at ramme ham. Bremseforstærkeren i Puntoen virker jo ikke, så jeg må trykke hårdt for at få bremset bilen. Vi kommer dog godt hjem og den står nu ude på gårdspladsen. Dette var den sidste saga om Puntoen, som har tjent os så vel. Den bliver afleveret til skrothandleren en af dagene.

Her er et kort med hvor vi kørte galt samt et par billeder af bilen. Der er flere i galleriet.

og her er der to billeder. Se flere i galleriet.

Jeg har fået nyt job i Randers og jeg skal starte til d.1. Jeg var egentlig holdt med at kigge aktivt efter jobs nærmere Veddum, men ved en tilfældighed faldt jeg over et opslag om at Dandomain søgte en systemadministrator, på deres hjemmeside. Jeg sendte en ansøgning afsted og blev kaldt til samtale 4 dage senere. For at få passet samtalen ind så den ikke kolliderede med mit eksisterende arbejde, fik vi aftalt en tid sent på dagen efter jeg havde været på arbejde. Ronnie tog imod mig og jeg syntes vi havde en fin samtale. Samme aften Ringede Ronnie for at sige at de gerne ville ansætte mig. Glædelig ovverraskelse, så hurtig efter. Dagen efter var jeg forbi DanDomain tidlig om morgenen for at underskrive kontrakt. Det gik stærkt.

Nu glæder jeg mig til at komme i gang.