I går var vi inviteret til grillfest i Nibe, hos nogle af Dortes hundevenner. Da det regnede det meste af dagen, var vi lidt bekymrede for om grillen kunne holdes i gang. Dagen gik med børnepasning for Dortes vedkommende, og hus projekt for mit. Vi kørte mod Nibe kl 16:30 da vi skulle være der kl. 17.30. Kort efter at bilen blev startet blinkede vand indikatoren. Bilen har ikke været brugt så meget mens jeg har haft ferie, så vi har ikke opdaget at der skulle mangle vand. Vi fyldte vand på, og kørte videre. Vi var næsten oppe hos Søren og Camilla, da motortemperaturen steg til faretruende 100 grader. Motoren begyndte også at sige en mærkelig lyd, så vi skyndte os at holde ind. Kølevandet kogte og vi kunne selvsagt ikke køre videre uden vand. Vi fik ringet til Søren som kom med et par flasker vand, sammen med sin søn Viktor.
Vi fik hældt vand på og fulgte efter Søren og Viktor til Nibe. Jeg tror jeg holdt mere øje med motor temperaturen, end jeg gjorde vejen. Den lå stabilt på 90 grader på den korte tur. Grillfestten var rigtig hyggelig. Vi fik vildt rullet med bacon, nye kartofler, en art tzatiki og salatblade vendt i en eller anden dressing. Normalt er jeg ikke meget for bredbladet græs, men den dressing de havde vendt den i smagte rigtig godt, så jeg spiste mere salat end jeg har gjort længe.
Susanne og Aslan var også med, så der var tre hunde der gav den gas i Søren og Camillas have. Vi var der i ca. 3½ time og den fik ikke for lidt. Der var tre trætte hunde da vi talte om at køre hjem.
Vi fik fyldt vand på bilen til hjemturen, og håbede at vi havde nok med i de ekstra flasker. Desværre, efter 5-10 km. steg temperaturen igen til over 90 grader. Vi fik holdt ind, og rigtig nok så kogte vandet igen. Susanne var kørt samtidig som os, sså hu holdte også ind. Vi fik ringet til Søren igen, men han havde ikke nogen forkromet ide til hvordan vi kunne løse problemet. Vi fik ham til at finde nummeret på Dansk Auto Hjælp(DAH), da vi er medlem der. Vi fik ringet til dem og beskrev problemet og at vi stod et sted på Jordemodervej. Kort efter ringede chauffeuren fra DAH og sagde at han ville være hos os om ca. 25 min. Alexander var lidt bange, så jeg hoppede ind i bilen og forklarede ham hvad der skete, samt at der kom en mand med en kranbil, for at hjælpe os. Det beroligede ham lidt. Pludselig kunne vi høre en dieselbil, og vi håbede på at det var DAH manden der havde kørt meget stærkt. Desværre ikke. det var Søren der kom. Han var nysgerrig og havde taget sin T-shirt omvendt på, da han hoppede ud af sengen. Christian lå i mine arme og kiggede på katastrofeblinket lige indtil han faldt i søvn.
Da DAH bilen kom, kørte Søren og Susanne hjem. Vi fik poloen op på fejebladet og blev kørt hjem. Alexander og Christian-Emil faldt i søvn på vejen.
Nu er poloen så kommet til mekanikeren, som skal finde ud af hvad der er galt. Jeg håber at det er vandpumpen eller lignende og at det ikke er topstykket eller pakningen.
Mom, I 
.
