jul
18
2009
0

Vandreturen var en succes.

Så er vi hjemme igen efter en lille vandretur. Følgende var på tur: Alexander, Christian-Emil, farmor Ulla, mormor Ane-Lise, mor Dorte og far Bo. Vi havde også begge hunde med, og vores plejebarn Fiona. Vi var klar til afgang mandag middag, hvor vi startede med at gå på cykelstien, der ligger lige i nærheden af hvor vi bor. Vi havde ikke nogen fastlagt rute vi ville følge, da vi ikke vidste hvor langt vi ville gå pr. dag. Så vi vandrede blot derudaf.

Det var en dejlig tur, og jeg er imponeret og stolt af Alexander, som næsten ikke viste tegn på træthed under hele turen. En mere detalieret beskrivelse af turen an ses på Dortes hjemmeside www.tarquin.dk

Dorte har fået tømt kameraet og har lagt en del billeder op her

mar
22
2009
0

Hundetur til Vonge.

Hold kæft Vonge er langt væk.

Vi var til hundeskue i Vonge i dag og vi havde en god dag. Tarquin blev anden vinder og BH 3. for de uindviede har det intet med en busteholder at gøre, men står for Bedste Han 3. plads. Der er vist ret godt. Kritikken fra dommeren kan ses på www.tarquin.dk under resultater 2009. Da skuet blev holdt i en sportshal hvor der var fodboldbaner uden om, benyttede Alexander og jeg lejligheden, da vi fandt en bold, til at tage et spil fodbold. Alenxander lånte en hundehvalp til at deltage i kategorien Hund-Og-Barn.

Written by Bo in: Hundene,Vores liv | Tags:, ,
jan
20
2008
0

Lab X-Streams Blackbird “Tarquin”

Så er vores hund blevet udvalgt, og valget faldt på
Blackbird, som nu kommer til at hedde Tarquin. En dejlig lille sort
hanhvalp, med masser af energi, så han skal nok få sat huset på den
anden ende

Vi får ham hjem torsdag d. 6. december, og jeg
glæder mig, som et lille barn til juleaften, men vi får et par travle
dage, Tarquin og jeg, allerede torsdag skal vi en tur til Åbyhøj, inden
vi kører hjem til Veddum. Fredag kommer Maja, Roald og William, de skal
være her hele weekenden, så der bliver mange nye mennesker, lille
Tarquin lige skal hilse på. Vi har allerede fortalt Alexander, at det
bliver mors hund, så man skal ikke råbe efter Tarquin hele tiden, eller
kamp kramme ham, eller jagte ham eller…., eller…., så Alexander
synes allerede, det er lidt kedeligt, det der med hundehvalp. Så vi
håber bare, Alexander husker det, når Tarquin kommer hjem, ellers må
jeg jo hjælpe ham med, at huske alle de svære regler, men der går
sikkert ikke længe, før det er Tarquin, der skal tage hensyn til
Alexander i stedet for

Written by Bo in: Hundene | Tags:, ,

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla