jun
14
2009
0

Skorstenen på vej ned, og så blev vi syge.

Jeg startede på at bryde skorstenen ned i går. Det var nemt nok til at starte med, da mørtelen var fuldstændig opløst. Jeg skulle bare løfte murstenenen af. Længere nede klistrede de dog ret godt sammen, da de var gennemvædet af sod. Det var lige ved at jeg ikke kunne få dem banket løs med hammer og mejsel. Dorte fik den ide at jeg skulle spørge vores nabo, Henning, om han ikke havde en nedbrydnings hammer. Hun mente, han havde en, da vi vidst har haft lånt den tidligere. Henning havde rigtig nok sådan en hammer og det gik noget nemmere med den.

12062009(001)12062009(002)

Hele dagen i går havde jeg det underligt i kroppen og om aftenen fik jeg feber. Jeg overlod hundeluftningen til Dorte, og gik i seng, i håbet om at jeg havde det bedre her til morgen. Desværre var jeg stadig syg til morgen, så jeg er nødt til at holde sengen så meget som muligt. Det betyder at jeg passer børn i dag, og Dorte er på skorstens nedbrydning. Dorte er ret effektiv med en nedbrydningshammer, har jeg fundet ud af. På under to timer forsvandt skorstenen.

14062009(001) 14062009(002) 14062009

jun
08
2009
0

Barnedåb og afsted til Skallerup Klit.

Vi havde besøg af mine forældre og min søster i lørdags, så mens min mor og søster hyggede sig med ungerne fik Dorte, min far og jeg, lavet et godt stykke arbejde med renovationen. Dorte tog sig af nedrivningen frem til den skorsten vi skal have brudt ned. Hun smilede lidt for meget, mens hun brugte bajonet saven, til at jeg syntes at det er sundt. Dorte fik nået ret meget nedbrydning, så nu er der kun et værelse tilbage, udover en gammel skorsten.

Min far og jeg fik brudt gulv op og lagt strøer i halvdelen af husets bredde. Udover det fik min far pudset resten af skorstenen op så den nu er færdig. Der sker virkelig sager når min far er på besøg. :-)

Søndag er gået med at jeg tog til barnedåb alene, da Christian-Emil var utilpas. Det var min kollega, Mikkels søn der skulle døbes. Den lille purk kom til at hedde Bastian Heintz-Jacobsen. Bagefter var der fodring af gæster hos Mikkels forældre, da de har et stort hus med en gymnastiksal. Det var vældig hyggeligt, selvom jeg gerne ville have haft Dorte og Christian-Emil med. Maden var rigtig god, og jeg har bestilt opskriften på en indbagt skinke ret. Mikkels kone, Trine lovede at sende den asap.

Efter dåben tog jeg hjem til Dorte og Christian-Emil, som var klar og pakket til turen til Skallerup Klit. Vi ankom omkring klokken 18:30. Alex havde lavet gryderet til alle. Dortes familie fra Sjælland er med på familie turen denne gang, og det er mægtig hyggeligt. Efter en lang dag, har Dorte fået gået et par ture med hundene, og det er også blevet til et spil Besserwizzer.

Det er heromkring vi er:

Kortbillede

Nu er det sengetid.

mar
29
2009
0

En lille status på den lille ny og huset.

Jeg syntes at det må være på sin plads, at jeg laver en lille status opdatering her på siden, da der har været travlt i det lille hus på Hyltvej. Der er jo kommet en beboer mere i huset og vi har brugt nogen tid på at falde til, og komme til at kende lille Christians døgnrytme. Både Alexander og Christian har været meget forkølede og de har begge sovet dårligt igennem den sidste tid. Alexanders forkølelse gik over i sidste uge, men Christian har lidt mere under sin forkølelse. Især når han har sovet har han vågnet op til flere gange i timen ved at han ikke kunne trække vejret ordentligt. Dorte har selvsagt lidt en del under dette, da hun ofte er blevet vækket om natten af den lille. Christian har også haft problemer med at lave bummelum. I næsten 2 uger har der kun været bimmelim i bleen. Vi har været lidt bekymrede over dette, men så i går var der bummelum til den store guldmedalje. Siden da har han igen ikke lavet noget. Vi må vist får hørt sundhedsplejersken næste gang hun kommer. Som lovet for over en måned siden har jeg lagt nogle billeder op. De kan ses i galleriet.

Vores renoverings og bygge projekt har stået ret stille på det sidste, men nu hvor Dorte kan hjælpe til igen, har jeg fået motivationen tilbage. Hun fik renset de første par meter af skrostenen for puds, så vi snart kan få pudset den op igen. Den skulle jo helst kunne holde eventuel løbesod inde.

Jeg hjalp i går Roald og Maja med at flytte til deres nye hus i Søby. Det er dejligt for dem at de endelig har fået fod under eget bord og sætter penge i deres eget hus i stedet for et lejemål.

I den kommende tid skal vi blandt andet til Lemvig i påsken, hvor vi skal overnatte. Lørdag i påsken skal vi til påskefrokost hos Alex og Ane-Lise. 2 uger derefter skal Alexander på weekendtur hos farmor og farfar.

Written by Bo in: Vores liv | Tags:, ,
jan
15
2009
0

Billeder fra renovationen tilføjet galleriet.

Så har vi endelig fået taget nogle flere billeder til vores renovations projekt. Vi er i gang med at bygge 1.salen og vi har fået god hjælp af Roald og Maja samt mine forældre. Som man kan se på billederne i galleriet, er vi i gang med at isolere taget samt lægge gulv. Det er lidt bøvlet da vi har en masse bygge materialer liggende deroppe også, som ikke tåler at ligge udenfor. Det betyder at der er en del flytten rundt på tingene.

Written by Bo in: Renovationen af huset | Tags:,
dec
13
2008
0

En sen polterabend…….og dog.

Der er desværre blevet ret længe imellem opdateringerne her på siden, men al min tid bliver brugt på arbejde, og renovationen af huset. Min efterhånden højgravide kone, er naturligt begrænset i sine udfoldelser.

Roald har åbenbart tænkt over at han ikke fik givet mig den polterabend han gerne ville. Han fik i stedet kogt en idé sammen, som involverede mine forældre, Jan og min kone. Dorte har åbenbart været vidende om at vi i dag ville få besøg af et arbejd’s sjak. De mødte op i morges med rundstykker og krævede kaffe. Derefter gik det slag i slag. Roald og min mor har fået revet næsten hele loftet i det midterste værelse ovenpå, samt smidt alle brædder og gips affald ud. min far valgte at bygge skelettet til vores endevæg. Undervejs kom der dog en ubehagelig overraskelse. Under nedrivningen så Roald at der var et stykke af en bærende bjælke der var rådnet. Min far havde dog en løsning, og der blev sendt et hold til XL-Byg for at handle materialer. Skaden er nu udbedret og huset er sikkert igen. Under hele dette gik jeg rundt med kvalme og ondt i maven. jeg hjalp mest Jan udenfor med at bygge en låge, til at sikre hundeindhegningen med. Nej hvor var jeg gal over at jeg ikke kunne hjælpe, så meget som jeg gerne ville. Det der er blevet nået i dag vil jeg normalt være mindst 3-4 weekender om. Så super mange tak til alle herfra.

Sjakket bestod af Roald, Maja og Liva. Min mor og far og Jan. Kanon arbejde alle sammen.

nov
09
2008
0

Mindre status opdatering…

Det er som sædvanligt et stykke tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Jeg har altid travlt med noget der er vigtigere end at skrive, men her kommer en lille opsummering af hvad der er hændt på det sidste.

Huset og restaureringen:

Jeg har fået lavet rygningen der hvor kvisten møder resten af taget. Dortes onkel Ole har skaffet os noget bly-erstatning, som er super nemt at arbejde med. www.perform.nu 

På 1.salen har Alexander og jeg brudt vægge og lofter ned hen til den første skorsten. Sikke noget griseri det laver med gamle gipsvægge. De består af halm, ståltråd og gips og er noget rigtigt skidt. Nu skal jeg så have pudset endevæggen op og lavet lidt småreparationer. Vinduerne skal skummes op igen og fuges, da de aldrig er blevet fuget da de blev sat op, har skummen suget en masse fugt til sig, som jeg må have kradset ud.

Baby:

Dorte bliver større og større, men sådan var det jo også med Alexander. Mine drenge kan åbenbart godt lide god plads fra starten af. Dorte har uheldigvis fået bækken løsning så hun er meget dårligt gående, og må helst ikke køre for langt i bil.

Hvad der ellers er sket:

Vi er lige kommet hjem fra Betinas 25 års fødselsdag, som blev holdt i Bowl’n'Fun i Århus. Vi spiste i restauranten inden vi skulle bowle, og det var ret god mad. Jeg vandt begge spil vi nåede at spille, selvom jeg er ret så rusten i bowling. Alexander blev passet hos onkel Roald og tante Maja imens. William og Alexander hyggede sig vist ret godt indtil de blev puttet i seng. Der var, ifølge Maja, ikke de sædvanlige skænderier, som de to ellers kan være gode til. De to unge herrer var åbenbart så godt i gang med at lege, at de begge var vågne, da Dorte og jeg kom for at hente Alexander kl 22:30. Alexander faldt dog hurtigt i søvn i bilen. Dorte er gået på hovedet i seng, da hun skal til hunde udstilling i Herning i morgen. Tarquin skal vises frem på sit første officielle skue. At det er officielt betyder vist at resultatet kommer i hans “straffeattest”.

Vi passer Pasko i denne weekend da Dortes forældre skulle på et kursus, i forbindelse med at Ane-Lise sidder i bestyrelsen i deres boligforening. Jeg tror Pasko hygger sig her ude på landet. Han virker i hvert fald til at have det godt.

okt
05
2008
0

Så er vi gået i gang på 1. sal

Her er en lille tiltrængt opdatering på projekt hus. Status er at taget er 99% færdigt. Det sidste der mangler er at sætte sternbrædder og tagrender på. Jeg fik inddækningen til skorstenen i går. Dortes onkel havde skaffet noget inddækning. Det er en type inddækning jeg aldrig har set før. Det er meget nemt at arbejde med da det kan bøjes med fingrene. Det består af et tætmasket hønsenet hvor der er smeltet et tyndt lag gummi over så det har form som en plade. Overlæggene skal limes sammen, men jeg tror ikke at det bliver så svært som jeg troede.

Da vi mangler at få købt sternbrædderne og tagrender, og Alex vil gerne være med ti lat lave inddækningen til skorstenen, er jeg gået i gang på 1.salen. Alexander og jeg har været i gang med at  banke vægge ned i to dage nu. Det er en gammel type væg der består af brædder der er fæstnet halm på og derefter smurt gips på. Det støver helt vildt når man banker det ned og Alexander og jeg er nødt til at bære masker. Som det står nu har vi næsten banket værelset fjernest fra trappen ned. Det er loftet der mangler, men der ligger så megen affald deroppe at jeg er nødt til at rydde op inden jeg kan gå i gang med det. Det giver heldigvis en masse brædder der kan bruges til brænde. Brædderne er nu skåret op og ligger i brændeskuret. Dejligt. Jeg har været nødt til at forstærke brændeskuret da det ikke kunne holde til mængderne af brænde.

Nu får jeg mig så en kop kaffe, inden jeg vil i gang med at flytte det træ, vi har liggende udenfor, op på 1.sal. indpakningen der var rundt om trææet er efterhånden gået af, så hvis træet ikke skal tage skade, må vi få det i tørvejr. Det skal alligevel bruges på 1.sal til opbygning af rummene, så det skal derop under alle omstændigheder. Nu baner vinteren jo også snart på døren.

Her er lidt billeder af Alexander i sving.

04102008.jpg
04102008001.jpg
04102008002.jpg
04102008003.jpg
aug
02
2008
0

Taget er færdigt……næsten.

Så kom dagen hvor jeg fik taget færdigt. Næsten da. Taget er i hvert fald 99% regntæt nu. Jeg havde ikke helt plader nok så jeg har skåret de sidste to plader til så taget kunne blive tæt. Jeg må så få købt to nye plader til at erstatte de to tilskårne plader. Jeg mangler at få skåret pladerne langs skotrenden til, så det ser pænt ud, samt få lavet inddækning omkring skorstenen, og der hvor rygningen af kvisten møder rygningen af resten af taget. Jeg skal selvfølgelig også have lavet finishen med sternbrædder og tagrender. Dorte og Alexander er i LegoLand i denne weekend, da de blev inviteret af Jytte, der havde tre fribilletter.

Instruktionsbogen til vores nye bil er blevet spist af Tarquin, mens jeg var i bad efter dagens arbejde. Så nu må vi gætte os til hvordan bilen fungerer.

feb
09
2008
0

Sikke dejlig vejr det var i dag

Jeg fik lagt en række tagplader mere, imellem solstrejfene.

Written by Bo in: Renovationen af huset | Tags:, ,
jan
20
2008
0

Så blev den ene side af taget færdigt

Så fik jeg endelig de sidste
plader på den ene side af taget. Det er nu lækkert at man ikke behøver
bekymre sig om det mere. Nu mangler jeg så tagrenden og få lavet en pæn
afslutning i enderne af taget. Pt. stikker der stadig lægter ud i begge
ender.

Roald fik muget ret så godt ud på første sal. Der er
kommet en masse spande med gipsvæg og brædder ned. Pigerne fik pakket
en masse af vores flyttekasser logistisk godt, så de kunne være i et
værelse ovenpå. Det burde give mulighed for at nedrivningen af de andre
værelser ovenpå kan fortsætte.

Written by Bo in: Renovationen af huset | Tags:, ,

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla