jul
18
2009
0

Vandreturen var en succes.

Så er vi hjemme igen efter en lille vandretur. Følgende var på tur: Alexander, Christian-Emil, farmor Ulla, mormor Ane-Lise, mor Dorte og far Bo. Vi havde også begge hunde med, og vores plejebarn Fiona. Vi var klar til afgang mandag middag, hvor vi startede med at gå på cykelstien, der ligger lige i nærheden af hvor vi bor. Vi havde ikke nogen fastlagt rute vi ville følge, da vi ikke vidste hvor langt vi ville gå pr. dag. Så vi vandrede blot derudaf.

Det var en dejlig tur, og jeg er imponeret og stolt af Alexander, som næsten ikke viste tegn på træthed under hele turen. En mere detalieret beskrivelse af turen an ses på Dortes hjemmeside www.tarquin.dk

Dorte har fået tømt kameraet og har lagt en del billeder op her

apr
11
2009
0

Påskebesøg i Lemvig

Vi kom hjem fra et lille påskebesøg i Lemvig her til aften. Det var et dejligt besøg da vi havde besluttet at sove der, og ikke køre hjem klokken 23:00 som sædvanelig. Det er mega hårdt at køre hjem når man er træt. Vi havde begge hunde med denne gang, og Tarquin og Jasmin sov i bryggerset. Tarquin opførte sig eksemplarisk og brokede sig slet ikke over at skulle være i bur så meget som han skulle. Vi sørgede også for at gå nogle lange ture i området, og lufte hundene meget. I morgen skal vi til påskefrokost i Åbyhøj, hvor Ane-Lise nok disker op med det store kolde bord.

mar
22
2009
0

Hundetur til Vonge.

Hold kæft Vonge er langt væk.

Vi var til hundeskue i Vonge i dag og vi havde en god dag. Tarquin blev anden vinder og BH 3. for de uindviede har det intet med en busteholder at gøre, men står for Bedste Han 3. plads. Der er vist ret godt. Kritikken fra dommeren kan ses på www.tarquin.dk under resultater 2009. Da skuet blev holdt i en sportshal hvor der var fodboldbaner uden om, benyttede Alexander og jeg lejligheden, da vi fandt en bold, til at tage et spil fodbold. Alenxander lånte en hundehvalp til at deltage i kategorien Hund-Og-Barn.

Written by Bo in: Hundene,Vores liv | Tags:, ,
jan
31
2009
0

Familieforøgelsen nærmer sig

Som mange måske ved venter vi vores andet barn. Dorte  er sat til d.14. februar, men jeg tror ikke der går så længe. Hun er plaget meget af bækkenløsningen og kan næsten ikke bevæge sig rundt. Køre bil er især ubehageligt for hende da de små bump sætter rigtigt gang i pluk veerne. Det ville også være fint hvis den lille snart kom til verden, da Dorte ikke får sovet så meget på grund af smerterne. Hun skulle jo gerne have kræfter til selve fødslen.

Lidt om huset og renoveringen. Da det var relativt vindstille i dag, kravlede jeg på taget for at forsøge at få sat inddækningen omkring skorstenen. Det er sværere end som så. Det er ikke til at få blyerstatningen til at sidde fast længe nok til at fugningen tørrer. Jeg har nu valgt at bide i det sure æble, og benytte mig af at skruer til at holde inddækningen fast. Jeg vil så tætne skruehullerne bagefter.

Dorte og jeg er næsten helt alene hjemme denne wekend. Alexander er bå besøg hos farmor og farfar, og Tarquin er på besøg hos Aslan og Susanne. Så vi hygger alt hvad vi kan inden vi går tidligt i seng om aftenen.

dec
28
2008
0

Juleaften med mere.

Så er juleaften overstået, med god mad og gaver. Vi holdt som sædvanlig venne jul d. 23. med vennerne. Det var vældig hyggeligt og der var både flæskesteg, brune og hvide kartofler. Alt hvad der hører til. Og så kommer man jo i træning til julemiddagen d. 24.

Selv om vi er flyttet langt fra Århus syntes jeg at det er lækkert at vores venner stadig gider køre den lange tur. Jan kom og hjalp Dorte med maden og lavede risalamanden. Vi havde forberedt 7 liter risengrød aftenen før, så der var nok. Familien Lottrup Kristensen var lidt sløje, da de var i gang med en omgang mavesyge. Claus og Birgit lånte vores toilet mere end een gang den aften. Betina og ungerne lod til at være over det værste, så de var ikke berørt. En rigtig hyggelig aften.

Juleaften gik med at pynte de sidste gaver og ellers slappe af. Dorte var ret træt efter d.23. Da vi var kommet godt afsted mod Århus, kom vi i tanke om at vi havde glemt risalamanden. Pokkers. Vi havde ellers alle de gaver vi kunne stoppe ind i Polo’en med. Hjem igen, hente risalamanden og afsted igen. Hundene havde fået et stort tyggeben hver, og vi havde ryddet op og spærret af i underetagen. De var lidt mystificerede over at få så megen plads, og det hjalp ikke at vi kom tilbage kort efter, og kørte igen. Så kom vi endelig afsted og vi var i Århus lidt over kl. 18

Køreturen tog hårdt på Dorte, og hun kunne næsten ikke gå fra bilen og over til Roald og Maja’s hoveddør. Middagen og aftenen gik godt, og Alexander og William legede for en gang skyld fint sammen. Utroligt nok plagede ingen af de to om gaver under middagen. Jeg kan selv huske, at jeg ikke kunne vente til at middagen og dansen om træet blev overstået, da jeg var lille. Det var der intet af her. Så var det tid til gaver, og Liva fik så mange at hun næsten blev dækket helt til. Dorte’s onkel Ole faldt som sædvanlig i søvn. Efter at alle gaverne var pakket op og der var blevet sagt tak til giverne, var det tid til at komme hjem. Alexander faldt i søvn på vejen hjem i bilen.

Hundene havde ikke ødelagt noget synderligt da vi kom hjem. Der var røget en lyskæde til juletræet, men det er vist billigt sluppet. Jeg tror at det meste af tiden var gået med at gumle bideben og sove.

Alexander kastede op ca. kl. 03:00. Han fik ram på hele sengen. Dyne, pude, lagen, madras og en enkelt bamse. I vaskemaskinen med det og ungen i bad. Han var helt skeløjet af træthed og utrolig ulykkelig. Vi redte op til ham på sofaen hvor Dorte og Alexander så puttede. Der gik ikke længe før den var gal igen. Jeg har ikke tal på hvor mange gange han kastede op, men han var rigtig ked af det. Da maven var tømt var der ikke mere at kaste op af, og så gør det ondt. Alexander ytrede efter en opkast tur at hav ville bare dø. Når han siger sådan tror jeg på at det gør ondt. Dorte og jeg blev enige om at en af os hellere måtte gå i seng, så der var en der kunne tage over om morgenen. Jeg hoppede i seng, og Dorte vækkede mig så igen kl. 09:00 så jeg kunne overtage. I løbet af natten var Dorte også blevet syg, så jeg havde to patienter. Alexander var dog i bedring og kunne åbne sine resterende gaver i løbet af formiddagen. Nu er klokken snart 15:00 og han har holdt en ostemad nede i snart en time nu. Dorte er hårdt ramt og sengeliggende og der går nok nogle timer endnu, inden hun er i bedring. Vi tror at det var en skjult julegave fra familien Lottrup Kristensen, der har forårsaget nattens eventyr. Jeg har endnu ingen symptomer, udover det forventede, efter to dage med flæskesteg og sovs. Det er dog min egen skyld, da jeg kender effekten af den type mad på min mave.

Jeg vil bestræbe mig på, at lave en liste over de julegaver vi har fået senere. Fortsat god jul alle samen.

 

PS. Tarquin har lige kastet op. På den igen.

nov
09
2008
0

Mindre status opdatering…

Det er som sædvanligt et stykke tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Jeg har altid travlt med noget der er vigtigere end at skrive, men her kommer en lille opsummering af hvad der er hændt på det sidste.

Huset og restaureringen:

Jeg har fået lavet rygningen der hvor kvisten møder resten af taget. Dortes onkel Ole har skaffet os noget bly-erstatning, som er super nemt at arbejde med. www.perform.nu 

På 1.salen har Alexander og jeg brudt vægge og lofter ned hen til den første skorsten. Sikke noget griseri det laver med gamle gipsvægge. De består af halm, ståltråd og gips og er noget rigtigt skidt. Nu skal jeg så have pudset endevæggen op og lavet lidt småreparationer. Vinduerne skal skummes op igen og fuges, da de aldrig er blevet fuget da de blev sat op, har skummen suget en masse fugt til sig, som jeg må have kradset ud.

Baby:

Dorte bliver større og større, men sådan var det jo også med Alexander. Mine drenge kan åbenbart godt lide god plads fra starten af. Dorte har uheldigvis fået bækken løsning så hun er meget dårligt gående, og må helst ikke køre for langt i bil.

Hvad der ellers er sket:

Vi er lige kommet hjem fra Betinas 25 års fødselsdag, som blev holdt i Bowl’n'Fun i Århus. Vi spiste i restauranten inden vi skulle bowle, og det var ret god mad. Jeg vandt begge spil vi nåede at spille, selvom jeg er ret så rusten i bowling. Alexander blev passet hos onkel Roald og tante Maja imens. William og Alexander hyggede sig vist ret godt indtil de blev puttet i seng. Der var, ifølge Maja, ikke de sædvanlige skænderier, som de to ellers kan være gode til. De to unge herrer var åbenbart så godt i gang med at lege, at de begge var vågne, da Dorte og jeg kom for at hente Alexander kl 22:30. Alexander faldt dog hurtigt i søvn i bilen. Dorte er gået på hovedet i seng, da hun skal til hunde udstilling i Herning i morgen. Tarquin skal vises frem på sit første officielle skue. At det er officielt betyder vist at resultatet kommer i hans “straffeattest”.

Vi passer Pasko i denne weekend da Dortes forældre skulle på et kursus, i forbindelse med at Ane-Lise sidder i bestyrelsen i deres boligforening. Jeg tror Pasko hygger sig her ude på landet. Han virker i hvert fald til at have det godt.

okt
09
2008
0

Køkengulvet spist og fællesspisning i børnehaven

Sikken en dag. Dorte havde hentet mig på arbejde da hun havde haft bilen, til at tage ud og handle med. Da vi kom hjem havde Tarquin og Jasmin kedet sig å meget at de havde besluttet, at nu skulle køkkengulvet ligges om. De havde rykket gulvet op og i stykker langs den ene væg. Jeg tror at vi kunne have lavet spejlæg på mig i ca. 10-15 minutter derefter.lexander Godt nok er gulvet ikke så dyrt, men jeg kunne godt lide det.

Det hjalp lidt på humøret at vi skulle til fællesspisning i Alexanders børnehave. Med alle de landmands koner her omring, måtte der være en høj madstandard. Jeg blev ikke skuffet. Dorte havde lavet en lækker kartoffel lasagne, og udover det var der almindelig lasagne, gryderet, kyllingelår, frikadeller, råkost salat og meget andet lækkert. Jeg sad på en stol på ca 40 cm. højde og spiste til jeg var ved at revne. Lækkert. Så dagen var ikke helt ødelagt alligevel.

aug
02
2008
0

Taget er færdigt……næsten.

Så kom dagen hvor jeg fik taget færdigt. Næsten da. Taget er i hvert fald 99% regntæt nu. Jeg havde ikke helt plader nok så jeg har skåret de sidste to plader til så taget kunne blive tæt. Jeg må så få købt to nye plader til at erstatte de to tilskårne plader. Jeg mangler at få skåret pladerne langs skotrenden til, så det ser pænt ud, samt få lavet inddækning omkring skorstenen, og der hvor rygningen af kvisten møder rygningen af resten af taget. Jeg skal selvfølgelig også have lavet finishen med sternbrædder og tagrender. Dorte og Alexander er i LegoLand i denne weekend, da de blev inviteret af Jytte, der havde tre fribilletter.

Instruktionsbogen til vores nye bil er blevet spist af Tarquin, mens jeg var i bad efter dagens arbejde. Så nu må vi gætte os til hvordan bilen fungerer.

apr
10
2008
0

Skallerup Klit, dag 3.

Alexander og jeg stod op kl.10:00 i dag, da Dorte var kørt til Skelund skole for at tage et par vikartimer hun havde lovet at tage. Efter den sene morgenmad pakkede vi igen taskerne til en tur i vandland. Roald og jeg fik dog overtalt de unge til at lege i legeborgen i en times tid inden vi gik i vandland. Det gav Roald og jeg muligheden for at tage en badminton dyst. Kampen var intens og indædt. Jeg er overbevist om at Roald har smugtrænet, da jeg ikke havde helt samme lethed ved at tæve ham som jeg husker det. Vi spillede ret lige op med hinanden. Roald vandt et sæt og jeg vandt et. Vi var klar til tredie og afgørende sæt, da William og Alexander kom og fortalte, at de altså ikke gad vente hele dagen. Så måtte vi jo tage en lynafgørelse på kampen. Én sidste afgørende boldt, som Roald desværre vandt. Sad Jeg er overbevist om at jeg kunne have vundet, hvis vi havde spillet det sidste sæt.

Derefter gik vi i vandland. Aktivitetsniveauet på de to unge herrer var som sædvaneligt højt, men ikke helt så højt som de foregående dage. Jeg tror at de er ved at være trætte, efter 3 dage i vandland. Efter vandland gik vi hjem til hytten, hvor vi blev fodret.

200804101043_080

Så var der dømt sovetid for William, Maja, Roald og Dorte. Alex, Ane-Lise og Ole var kørt en tur, så det var kun Alexander og jeg der var vågne. Alexander tegnede nogle tegninger, mens jeg så lidt TV og slappede af på sofaen. Vi skulle spise på restaurant Messen kl.18:45, så der begyndte at komme liv i folk lidt i seks igen. Vi gik i spredt flok til restauranten og en tjener fik os sat ved det rette bord. Vi fik bestilt og da de endelig kom med maden blev vi ikke skuffede. Herunder er et udpluk af de retter vi fik.

200804101957_087 200804101958_088 200804101958_089 200804101958_090

Fra venstre mod højre.

  • Dortes Fyldt VesterhavsRødspætte – fyldt med rejer og asparges serveres med hummersauce og hvide kartofler
  • Min Cognacflamberet boeuf – af argentinsk oksefilet, serveres med dagens garniture, sauce Cognac og dagens kartoffel
  • Roalds Tournedos af okse mørbrad og Roald der ikke kunne vente.
  • Majas Torskeryg bagt med akaciehonning – og hasselnødder, serveres med dagens garniture, sauce Dijon og dagens kartoffel og Majas mave

Alexander og William fik henholdsvis røde pølser med pommesfrites og spaghetti med kødsovs, og en ispind efter maden, da de gerne ville have dessert.

Nu er vi hjemme igen og Dorte er så småt begyndt at pakke vores ting ned. Vi skal være ude inden kl 11:00 i morgen, så vi skal tidligt op.

Lige et billede af William der kæmper med sin spaghetti.

200804101951_086

*** for denne gang. Det har været en dejlig ferie og jeg håber at vi får flere af slagsen.

apr
09
2008
0

Skallerup Klit, dag 2.

Jeg vågnede ved at Dorte gav mig en albue i siden og sagde noget om at jeg skulle ud og lufte hunden. Da jeg vågnede helt gik jeg nede på stranden, sammen med Tarquin. Jeg tror jeg gik med ham i næsten en time før der kom noget jeg kunne samle op. Vi var hjemme igen omkring kl. 09:00, og så var der morgenmad. Roald havde lavet dej til rosinboller dagen før, som havde kold hævet i køleskabet. De var belejligt nok færdige umiddelbart efter at Tarquin og jeg kom hjem. Lækkert.

Alexander og William fik overtalt Roald, Dorte og jeg til en tur i badeland efter morgenmaden. Roald og jeg tog en tur i dampbadet, mens Dorte passede ungerne i 10 min. Jeg gik i gang med at smøre mig ind i havsalt for at skrubbe huden ren. Jeg havde dog glemt at jeg havde nogle rifter inden i hånden, fra da jeg savede brænde derhjemme. Det grorde ret så ondt i hånden, men rifterne blev i hvert fald renset. Roald skulle ikke nyde noget af salten da han har noget udslet der ikke er så glad for salten. Da vi kom fra badeland var der frokost. En svømmetur giver en god appetit, men jeg er begyndt at holde lidt igen, da Ane-Lise siger at jeg er blevet tyk. Hun siger at jeg er blevet lidt rundere om midten, siden Dorte og jeg startede med at se hinanden. Jeg har dog ikke tænkt mig at holde igen til aftensmaden. Dyrekølle med sovs og kartofler. Mums.

Jeg har taget et par billeder af hytten vi bor i samt et af udsigten fra huset.

Alexander og William tegner Roald og Maja skræller kartofler.
Alexander og William tegner efter en tur i badeland og Roald og Maja skræller kartofler.

Vores hytte Vores hytte 2
Vores hytte.

Udsigten
Udsigten fra vores hytte ud over Skagerak.

Måske kommer der mere senere i dag.

Powered by WordPress. Theme: TheBuckmaker. mplx, Xoppla